Musikalsk underholdning i Manegen af Vibeke Hoby
9. marts 2026 - kl. 10:05 - af Jeanette Wildenhoft
Der var gang i den ved Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs seneste arrangement i Manegen.
Underholdningen var lagt i hænderne på Vibeke Hoby – kendt fra såvel radioens som DK4`s dansktop – og hun vejrede i løbet af få minutter, hvilken musik, sæbynitterne gerne vil høre og synge med på. Hun gik på en sjov og festlig måde, lige ind i folk med træsko på.
Vibeke Hoby havde en flot sangstemme og formåede både at jodle festlige tyrolerhits og at synge ganske almindelig dansk populærmusik.
De Gyldne Løvers ”Jeg ta’r aldrig på valsen igen” sang hun også, men hendes optræden i dette tilfælde foregik ikke på scenen, men derimod på bordene ind i mellem folks kaffekopper. Det vakte begejstring. Der var også mulighed for at vinde en af hendes CD´er, hvis man ellers kunne gætte tekstforfatteren til en af de sange, hun sang.
Hun var også indenom nogle af Fede Finn og Funny Boyz`s største hit, som f.eks. Volvo B 18 210, hvor de fremmødte både skulle synge med og lave de forskellige underlige bevægelser, som det hører sig til, når denne melodi spilles.
Vibeke Hoby formåede at fortolke ”Edelweis” fra filmen ”The Sound Of Music” på bedste vis. Også en enkelt gammel Grand Prix melodi blev det tid til, nemlig den tyske Nicoles vindersang fra 1982, som på dansk kom til at hedde ”En Smule Fred” – det var nostalgi.
Ind i mellem de forskellige numre blev der også tid til at fortælle små og sjove historier fra hendes barndom og ungdom på Lolland.
Det var helt igennem en fantastisk eftermiddag
Til Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs sammenkomst i Manegen i uge 11 vil der blive budt på foredrag med Charlie Uldahl og han vil fortælle om sin vandretur fra Esbjerg til Tanzania.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Musikalsk underholdning i Manegen af Vibeke Hoby' til en bekendt