Gospel og Kristendommens indtog i Danmark
20. februar 2026 - kl. 1:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Alle er velkomne til arrangementer i Sæby Kirke. Kom hvis du er alene og kom også sammen med din nabo eller en partner. Det er et åbent sted med mange og forskellige aktiviteter. Man kan holde sig orienteret på kirkens hjemmeside, i Kirkebladet og på Saebyavis.dk. Arrangementerne foregår i kirken, i Mariehuset eller på kirkegården. Velkommen
Fredag den 27. februar kl. 14.30 ved Kirkens Dagligstue fortæller præst Keld Skovgaard om Ansgar, der blev kaldt Nordens apostel. Han var missionær i hele Norden i 800-tallet. Han kom til Danmark i 826 – i år for 1200 år siden. Hvad var det for et land og et folk han mødte? Hvad var baggrunden for hans rejse? Hvordan gik det med hans mission. Keld Skovgård fortæller over kaffebordet og mellem fællessangene. Vel mødt.
Torsdag den 26. februar er der Gospeldag og aften i Sæby Kirke. Det er en dag, hvor de kommende konfirmander og alle andre 7. klasses elever slippes fri i gospelmusikkens glæde. Joakim Hejslet synger med de unge mennesker i løbet af dagen, hvor de træner i nogle gospelsange. Det er en dag for fuld musik.
Torsdag kl. 19 optræder de unge mennesker til en gospelgudstjeneste med Joakim Hejslet og band i kirken. Det giver glæde og fællesskab at synge gospel sammen med de unge, Joakim Hejslet og bandet både ved at lytte og synge med. Kom og vær med – det er en stærk og livsbekræftende oplevelse med de unge mennesker, lyder det fra kirken.
Mandag den 23. kl. 10 er der kaffe på kanden på kirkegården. Her er alle velkommen til et par timers hyggeligt samvær med samtaler om liv og død og alt derimellem.
Og hver søndag kl. 10 er der gudstjeneste i kirken.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Gospel og Kristendommens indtog i Danmark' til en bekendt