124 børn deltog i dette års fodboldskole
30. juli 2025 - kl. 12:25 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag og tirsdag i uge 31 afholdte Voersaa IF deres hyggefodboldskole.
Fodboldskolen har eksisteret i over 20 år og har altid været gratis med det formål, at alle børn kan komme på en fodboldskole og lege med bolden, samt mødes med andre børn.
I år deltog 124 forskellige børn over de tog dage, hvor over 30 frivillige på banen og i køkkenet hyggede med bold, vandkamp frugt, pizza og meget andet. Også Theo, den berømte bamse fra AaB, kiggede forbi.
Pizzaen hjælper Brunø Dybvad/Sæby med at klare.
Kasper Møller Kristensen, der er ‘Head of Coach’ er stolt af projektet. ‘Det er fantastisk, at vi i over 20 år har holdt på vores princip om gratis fodboldskole for alle børn. Vi vil faktisk gerne skubbe lidt til forestillingen om, at en fodboldskole behøver koste noget for, at den har kvalitet for børnene. Det er vi et godt eksempel på. Dertil skal alle de frivillige i projektet hyldes for at stå sammen omkring de to dage og de må ikke være i tvivl om den store forskel, de gør for en masse børn. Vi glæder os allerede til næste år, så sæt kryds i kalenderen mandag og tirsdag i uge 31’.
Fodboldskolen er også startskuddet på den årlige idrætsuge i Voerså med fodbold og andre aktiviteter mandag til og med lørdag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '124 børn deltog i dette års fodboldskole' til en bekendt