
Fantastisk pinsemarked på Hedebo igen igen
10. juni 2025 - kl. 8:00 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Som de seneste mange år (ingen ved helt præcist hvor mange, men vi taler nok om 45-50 år) og med undtagelse af et enkelt år under corona pandemien, holdt Hedebo Strand Camping igen i år kræmmermarked i pinsen.
Også her i 2025 blev arrangementet et kæmpe tilløbsstykke med kræmmere placeret over alt på campingpladsen samt på stranden. Ligesom markedet blev besøgt af købeglade gæster fra nær og fjern.
Vejret var med arrangementet, og der kom kun et par byger, som de mange deltagere tog i stiv arm. Næsten alle campingpladsens 630 hytter og pladser var bookede af glade pinsegæster, hvoraf en stor del har tilkendegivet, at de kommer igen i 2026.
Hedebo Strand Campings kræmmermarked gennemføres igen i pinsen 23. og 24. maj 2026.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fantastisk pinsemarked på Hedebo igen igen' til en bekendt