Ørtoft Borgerforening søger om tilskud til bålhytte

Arkivfoto

Ørtoft Borgerforening søger om tilskud til bålhytte

13. maj 2025 - kl. 5:58 - af

Ørtoft Borgerforening søger nu Distriktsrådet om tilskud til en bålhytte på byens nye fællesområde.

Bålhytten er første del af et større projekt. Foreningen ønsker at etablere et nyt fællesområde med legeplads, shelter, redskabsskur og bålhytte. Målet er at skabe et nyt samlingssted for hele området, hvor nye fællesskaber kan opbygges og eksisterende styrkes.
Anden etape af projektet bliver etablering af en helt ny legeplads som erstatning for den eksisterende, og legeredskaberne hertil er inspireret af landbruget.

Der vil på pladsen kunne findes legeredskaber inspireret af en traktor og en mejetærsker, som der kan kravles på. Der er desuden prioriteret en svævebane, en motorikbane samt et samlingssted, som kan danne baggrund for borgerforeningens arrangementer. Alle materialer på pladsen er inspireret af naturen og derfor er alt opført i lærketræ.

Det er foreningens håb, at hele projektet kan gøre Ørtoft mere attraktiv, fastholde landsbyen som et relevant samlingspunkt for lokalområdet og tiltrække nye beboere. Borgerforeningen forpligter sig til at vedligeholde og drifte projektet.

Det samlede budget er på 347.500 kr., egenfinansieringen udgør 20.000 kr., og der er frivilligt arbejde for 5.000 kr. Der er ansøgt andre puljer og fonde for i alt 172.500 kr. Borgerforeningen søger om et tilskud fra Distriktsrådet på 150.000 kr. Det skal rådet tage stilling til på rådets kommende møde.
Kommunens Center for Teknik og Miljø indstiller forud for mødet, at der bevilliges 100.000 kr. til projektet.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ørtoft Borgerforening søger om tilskud til bålhytte' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger