Gennemført kvalitetsvilla med attraktiv beliggenhed i Sydbyen

Gennemført kvalitetsvilla med attraktiv beliggenhed i Sydbyen

10. maj 2025 - kl. 1:43 - af

Mæglerhuset Sæby: Velkommen til Solsbækvej 92 – en gennemført villa med en attraktiv beliggenhed i Sydbyen i Sæby, hvor du både har byen, stranden og grønne områder inden for kort rækkevidde. Her bor du tæt på alt, hvad hverdagen kræver af skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og indkøb, samtidig med at du kan nyde hyggelige caféer, gode restauranter og det charmerende havnemiljø, som Sæby er kendt for. På få minutter kan du spadsere ned til vandet, hvor du kan nyde den friske havluft.

Villaen er bygget i 2008 og byder på hele 188 kvadratmeter, opført i kvalitetsmaterialer med fokus på stil, komfort og funktionalitet. Loft til kip i stort set hele huset skaber en imponerende rumfornemmelse, mens gulvvarmen overalt sikrer en behagelig temperatur året rundt. Planløsningen er gennemtænkt, og allerede fra den åbne og rummelige entré mærker du den luftige atmosfære.

Husets hjerte er det fantastiske køkkenalrum, hvor ovenlysvinduer trækker lyset ind og giver rummet en særlig lethed. Akustikpanelerne i loftet tilføjer både stil og god lydkomfort. Køkkenet er indrettet med stilfuldt Ballingslöv-inventar, moderne faciliteter og en stor køkkenø, som inviterer til både madlavning og samvær. I forlængelse af køkkenet finder du en god spiseafdeling med udgang til den solrige terrasse, perfekt til lange sommeraftener. En halvmur adskiller spisestuen fra opholdsstuen, der med sin hyggelige atmosfære og gode plads er et oplagt samlingspunkt for hele familien. Boligen rummer fire gode værelser fordelt på to separate afdelinger, hvilket giver oplagte muligheder for børnefamilien eller dig, der ønsker plads til både kontor og gæster. To af værelserne har endda hems. Dertil kommer to indbydende badeværelser – det største er indrettet med både badekar, rund bruseniche og dobbelthåndvask, hvilket skaber en ekstra luksuriøs fornemmelse. Det praktiske bryggers følger samme stil som køkkenet med inventar fra Ballingslöv og byder på gode opbevaringsløsninger og vaskefaciliteter.

Udenfor venter en dejlig, ugeneret have, der grænser op til et grønt areal og indbyder til leg, afslapning og udeliv. Den flisebelagte terrasse giver de perfekte rammer for udendørs måltider og rolige stunder i solen. Til ejendommen hører også en carport med tilhørende isoleret skur samt et praktisk loftsrum over carporten til ekstra opbevaring.

Solsbækvej 92 er en bolig, hvor kvalitet og komfort går hånd i hånd – perfekt til dig, der drømmer om en moderne og indflytningsklar bolig med en af Sæbys bedste beliggenheder. Vi glæder os til at byde dig velkommen og vise dig alle de skønne detaljer, der venter.

Adresse: Solsbækvej 92, 9300 Sæby
Sagsnr: 2450000716
Type: Villa
Boligareal: 188 Kvm2
Grundareal: 742 Kvm2
Rum: 5
Værelser: 4
Antal plan: 1
Byggeår: 2008
Pris: 3.795.000 –
Ejerudgifter: 2206 kr.
Energimærke: B

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gennemført kvalitetsvilla med attraktiv beliggenhed i Sydbyen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger