
Arkivfoto
1036 elever til årets Skole OL i Sæby
10. maj 2025 - kl. 8:44 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
9 skoler fra Frederikshavns kommunes skoler deltager d. 13. og 14. maj på Sæby Atletikstadion ved Klostervænget. Torslev, Dybvad, Friskolen i Sæby, Sæby Privatskole, Sæbygaardskolen, Sæby Sydskolen, Ravnshøj Skole, Frydenstrand og Nordstjerneskolen.
SIK80 plejer at have et max antal på 1000 elever. Men hvem kan sige nej til de sidste klasser?
Gunnar Møller fortæller: “Vi er helt færdig med planlægningen af de to dage. To friske opvarmere Lærke og Clara fra Spring Team Sæby, har meldt sig til opgaven, Borgmester Karsten Thomsen og BUU formand Christina Lykke byder velkommen, dommere fra Sæbygaardskolens 8 kl styrer øvelserne og cafeteriet er bemandet, som sidste år af forældre til tidligere atleter i SIK 80.
Vi glæder os til at byde velkommen til dagene, hvor fællesskabet mellem eleverne betyder lige så meget som konkurrencerne”.
Mange skoler har benyttet sig af muligheden or at træne på Sæby Atletikstadion forud for Skole OL.
SIK 80 har også besøgt enkelte skoler i Frederikshavn, forud for arrangementet på Sæby Atletikstadion.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '1036 elever til årets Skole OL i Sæby' til en bekendt