Succesfuld kulturtur til København med Autisme på Toppen

Fredagskoncert i Tivoli med Mumle og August Høyen. Foto: Autisme På Toppen

Succesfuld kulturtur til København med Autisme på Toppen

8. maj 2025 - kl. 3:21 - af

Den frivillige forening Autisme på Toppen fra Frederikshavn har netop gennemført en vellykket kulturtur til København for deres medlemmer. Turen fandt sted fra fredag den 2. maj til lørdag den 3. maj og samlede i alt 29 deltagere – heraf 18 unge (18-35 år) med en autismediagnose og særlige behov. En gruppe engagerede frivillige ledsagere deltog også og bidrog til turens succes.

“Turen bidrog i høj grad til fællesskab og socialt samvær. De unge hyggede sig, knyttede nye venskaber og snakkede på kryds og tværs under hele turen. Det viser tydeligt, hvor værdifulde sådanne arrangementer er for unges sociale liv og trivsel”, fortæller Mona Petersen, formand for Autisme på Toppen.

Fredag startede med afrejse fra Frederikshavn og en spændende dag i København med besøg i Tivoli. Her nød deltagerne god mad og en koncert med Mumle og August Høyen. De fleste tog bussen tilbage til hotellet kl. 23, men nogle koncertglade unge og ledsagere blev til Tivoli lukkede kl. 24. Herfra tog de en lille “partybus” med lys og musik til hotellet – en “mega fed” oplevelse, som de unge udtrykte det.

Kultur og fokus på sociale relationer
Lørdag gik turen til Amalienborg, hvor to flag var hejst – et tegn på, at både Prinsesse Benedikte og Kongeparret var hjemme. Efter at have taget billeder, blev gruppen delt op i tre: én gruppe tog på Strøget, én gruppe tog på Hop-on Hop-off-bustur, og den sidste gruppe nød en smuk kanalrundfart fra Nyhavn.

Senere samledes alle ved Christiansborg, hvor der blev spist madpakker, inden en engageret folketingsbetjent gav en interessant og lærerig rundvisning i Folketinget. Deltagerne stillede mange relevante spørgsmål, som blev besvaret på en klar og forståelig måde.

“Turen var ikke kun en kulturel oplevelse, men også en vigtig mulighed for de unge til at styrke deres sociale relationer. “Uden de frivillige ledsagere kunne vi ikke gennemføre en tur som denne. Deres indsats og engagement er uvurderligt,” siger Mona Petersen og fortsætter: – En stor tak går også til Tryg Fonden, hvis generøse støtte gjorde turen mulig.

Turen sluttede lørdag aften med et stop på McDonald’s i Vejle, inden gruppen ankom til Frederikshavn omkring kl. 22.30, hvor familie og venner tog imod de glade deltagere.

“Tak til jer alle! I var hver især med til at gøre turen til en fantastisk oplevelse”, slutter hele rejseudvalget Lise Lotte, Peter og Mona.

Om Autisme På Toppen:
Autisme På Toppen er en frivillig forening i Frederikshavn, hvor unge med autisme kan mødes, få nye venner og deltage i aktiviteter, der passer til deres særlige behov. Mange oplever det som en stor lettelse at finde et sted, hvor de kan være sig selv og opbygge relationer i et trygt miljø.

Næste gang Autisme På Toppen mødes i UngeCaféen er Kristi Himmelfartsdag, torsdag den 29. maj, hvor de arrangerer et alkoholfrit diskotek

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Succesfuld kulturtur til København med Autisme på Toppen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger