
Arkivfoto. Fotos: Lene Krüger
Pinsemarked på Hedebo Strand Camping
7. maj 2025 - kl. 5:27 - af Jeanette Wildenhoft
Kom til et af årets største begivenheder i Sæby.
Den 7. og 8. juni afholdes det årlige og yderst populære kræmmermarked, også kendt som Pinsemarked, på Hedebo Strand Camping.
Denne weekend vil campingpladsen og græsplænen ned mod stranden blive fyldt med kræmmere fra nær og fjern, som vil sælge ud af brugskunst, tøj, legetøj og alt der imellem. Der er derfor rig mulighed for at støve krejlerevnerne af og gøre en god handel
Trængsel på parkeringspladserne
Hvert år valfarter besøgende fra hele Nordjylland til det store loppemarked, hvilket ofte resulterer i trængsel på parkeringspladserne i området. Det anbefales derfor, at man enten tager cyklen eller går ud til markedet hvis man bor i byen.
Book en bod
Har du ting i gemmerne, du gerne vil sælge? Så er der rig mulighed for at komme af med disse, når tusindvis af besøgende lægger vejen forbi Pinsemarkedet.
En bod koster 220 kr pr. dag for 7 meter og bil.
Bor du her på campingpladsen, får du standen med i overnatningsprisen, hvis du har lyst til også at ´kræmme´.
Tid: lørdag den 7. og søndag den 8. juni kl. 10.00 – 16.00
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pinsemarked på Hedebo Strand Camping' til en bekendt