Sæby Vandtårn i nyt lys under Sæby Festival

Foto: Sæby Festival

Sæby Vandtårn i nyt lys under Sæby Festival

6. maj 2025 - kl. 9:29 - af

Når Sæby Festival afholdes i slutningen af august, er det med endnu flere finurligheder i sigte end sidste år. Byens ikoniske vandtårn vil nemlig blive forvandlet til et lærred, hvorfra byens historie vil flyde i takt med musikken.

Vandtårnet er eminent at bruge til at projicere Sæbys rige historie – både som industriby, badeby og især med fokus på Sæby som forfatterby, da flere kendte forfattere fandt vej til Sæby for at finde ro og inspiration – herunder Adda Ravnkilde, Gustav Wied, Herman Bang, Harald Bergstedt og Henrik Ibsen, som alle har skrevet værker af stor betydning, mens de opholdt sig i Sæby.

Gæsterne til Sæby Festival vil opleve et stemningsfuldt lysshow, der oplyser i mere end én forstand, hvor fokus vil være på at forene fortid og fremtid til en fælles historie med kunst og kultur i centrum. Sæby Festivals ambition er samtidig at bringe nyt liv til de efterladte bygninger på slagteriets område, hvor der skabes et nyt rum til at dyrke fællesskabet, kunsten og kulturen.

Sæby Festival blev afholdt for første gang i 2024 og er drevet af frivillige lokale kræfter med stor kunstnerisk og praktisk hjælp fra skoler, uddannelsesinstitutioner og foreninger, og derudover har festivalen modtaget donationer fra forskellige fonde, hvoraf lysprojektet er støttet af Sparekassen Danmark Jerslev Fonden, Samlingskraft og Region Nordjyllands kulturpulje.

Du kan læse mere om Sæby Festival og de mange kunstnernavne her: https://saebyfestival.dk/

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Vandtårn i nyt lys under Sæby Festival' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger