Mød gratis over 1300 ildsjæle til IDRÆTSMØDET

Mød gratis over 1300 ildsjæle til IDRÆTSMØDET

27. april 2025 - kl. 11:13 - af

Med 1.300 deltagere, 300 oplægsholdere, 125 seesioner er IDRÆTSMØDET i den kommende uge, rammen om Danmarks suverænt største konference om idræt. Der kommer deltagere fra over 60 kommuner, idrætsforbund, fitnesscentre, idrætscentre, klubber, politikere, selv ældreminister Mette Kierkgaard kommer.
Hun skal både tale, men også få inspiration til hvordan vi kan holde fleste mulige borgere, friskest muligt, længst muligt.

IDRÆTSMØDET arrangeres af Aalborg kommune og ledes af Morten Arvidsson, som bor i Sæby.
Arvidsson har været manden bag idrættens pendant til Naturmødet og Kulturmødet, som i år gennemføres for sjette gang.
Selve konferencen koster det et at deltage i – men temaaftenen

Vigtigt for bosætning

– Idræt skaber velfærd – skaber vækst. En helt ny rapport viser at kultur & fritid skaber skatteindtægter for 20 mia. kr. om året i Danmark og dermed har en stor samfundsøkonomisk værdi. Ligesom vi ved at over 70 % af dem, som står og skal flytte til et nyt sted, vurdere det som vigtigt at der et stærkt kultur & fritidsliv. Så skal Frederikshavn og Nordjylland vende den negative befolkningsudvikling, så skal vi satse på at gøre det attraktivt at bo her, fortæller koordinator Morten Arvidsson.

GRATIS træner-leder temaaften 29.april
Det forsøger man bl.a. at gøre ved en masse vidensdeling ved IDRÆTSMØDET:
Trænere og ledere fra alle foreninger i Frederikshavn kommune er også velkomne til at deltage – og det er en del af IDRÆTSMØDET, som er helt gratis at være med i.
Tirsdag 29.april kl.15.30-20.45 i Aalborg Kongres & Kultur Center er der mulighed for at vælge mellem 25 forskellige sessioner, som kan give både trænere og ledere ny inspiration til deres virke i foreningerne i kommunen.

Mest for lederne er der fokus på fundraising, sociale medier, håndtering af alkohol- og rusmiddelproblemer, rekruttering og ledelse af frivillige og hvordan man laver foreningsaktiviteter til mennesker med særlige behov.

For trænerne er der inspiration til mental træning, hvordan du skaber den gode idrætsoplevelse og trivsel i fællesskaberne, du kan stille dine trænerdilemmaer.

Flere deltagere
I år er der flere deltagere med baggrund i Frederikshavn kommune, formand for Kultur & Fritidsudvalget, Peter Laigaard, som har været en god oplægsholder også ved tidligere IDRÆTSMØDER, får i år selskab af hele udvalget, ligesom tidligere borgmester Birgit S. Hansen også er med i år som oplægsholder, da den grønne trepart også er et af de mange emner, som bliver drøftet på IDRÆTSMØDET.

–  IDRÆTSMØDET sætter fokus på alle dele af idrætten og hvordan idrætten kan være med til at øge velfærden for os alle i samfundet. Vi har stort fokus på forebyggelse, sund aldring, trivsel, bekæmpelse af ensomhed, idræts betydning i forhold til livsstilssygdomme – hvordan idræt kan hjælpe mennesker, som er faldet ud af ”systemet” og tilbage til livet f.eks. gennem de fantastiske projekter ”Idræt for Sindet” og ”Social Sundhed”, fortæller koordinator Morten Arvidsson.

Også for ungdomsuddannelser
– Desværre er der ikke nogen klasser fra ungdomsuddannelserne i Frederikshavn kommune med på vores nye tiltag – en kombineret trivsel-, aktivitets- og uddannelsesdag, hvor de unge dels får fælles oplevelser, samt får indsigt i en stribe uddannelser, som udbydes i Nordjylland. Dette med tanke på vi gerne vil have flest muligt af de unge til at blive her i Nordjylland og uddanne sig. Vi har 600 unge med – fra Hjørring, Thisted, Morsø, Mariagerfjord, Brønderslev og Aalborg kommune, så det er fint, slutter Morten Arvidsson

Arvidsson opfordrer alle de trænere og ledere, der har mulighed for det, at skynde sig at tilmelde sig den gratis træner-leder samling, som starter kl.15.30 og slutter 20.45 på tirsdag 29.april i Aalborg Kongres & Kultur Center.

Det kan stadig nås på www.idrætsmødet.dk

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mød gratis over 1300 ildsjæle til IDRÆTSMØDET' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger