
Pier2 udvider på havnen i Sæby
1. april 2025 - kl. 5:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Inden påske udvider Pier2 på havnen i Sæby med større restaurant i 2 etager – med stor fiskebuffet og bredere udvalg af øl fra Thisted Bryghus.
Cantona System leverer 2 modulbygninger på hver 55 kvm som placeres ovenpå hinanden – vinkelret på den sydvendte gavl.
Indehaver Nikolai Ronne udtaler: “Vi har fået en fantastisk mulighed for i samarbejde med Cantona System at designe vores egne moduler med udvendig trappe og tagterrasse til havnens bedste udsigt”:
Modulerne er “klar til brug” med el og vand – og der skal bare sættes inventar deri.
Direktør Morten Stausgaard – Cantona System udtaler: “Vi har i samarbejde med Nikolai og Karina Ronne udviklet moduler der passer til netop deres behov for flere siddepladser både inde og ude på bedste plads. Ønsket om en tagterrasse i 2. Sals højde lige ved molen var en prioriteret opgave og vi kan løse den i vores modulbyggeri i havne i det øvrige vejrbestandige materialer”.
“Tilladelsen til byggeriet er i hus” udtaler Nikolai Ronne fra Pier2 – “vi har fået hurtig og informativ sagsbehandling i kommunen – alle regler og paragraffer er efterfulgt.
-der er tale om “flytbare” moduler og så kræves der nemlig ingen byggetilladelse” fortæller Nikolai Ronne med stor optimisme i stemmen.
“Dette er lige hvad vores gæster efterspørger – og vi vil i den kommende uge præsentere nyt menukort med stor fiskebuffet med frisklavet sushi og i samarbejde med Thisted Bryghus ligeledes et større ølsortiment med 12 varianter øl på fad” udtaler Nikolai Ronne.
Åbner skærtorsdag 17. april.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pier2 udvider på havnen i Sæby' til en bekendt