
Påske med ægsperimenter og rundvisninger på Voergaard Slot
31. marts 2025 - kl. 4:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
I nogle af påskedagene – mere præcist fra den 16. til og med den 18. april i tidsrummet kl. 10-16 indbydes især børn til på Voergaard Slot at fejre Påsken med “ægsperimenter”, kreativitet, eventyr og sjov.
Der kan findes påskeæg på hele slottets område. Parken er fyldt med forgyldte æg.
Man kan også få lov at være med til at bygge en katapult, og så er spørgsmålet jo, hvor langt ens katapult kan få ægget til at flyve?
Det vil være fornuftigt at tage arbejdstøj på, hvis man vil male, klippe og klistre og lave de vildeste påske dekorationer, som selv påskeharen vil misunde.
Der kan købes billetter på slottets hjemmeside.
De samme dage i tidsrummet kl. 12-13 er der daglig rundvisning på slottet, arrangeret for børn og familier.
Der vil også blive fortalt spændende historier om den magtfulde biskop Stygge skrumpen og den ærkerige fru Ingeborg, som for mange år siden boede på slottet. Rundvisningen anbefales for børn i alderen 6-12 år.
Det er desværre ikke muligt at medbringe kørestol, barnevogn eller klapvogn.
Også til dette kan billetter bestilles forud eller evt. ved indgangen.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Påske med ægsperimenter og rundvisninger på Voergaard Slot' til en bekendt