Mød Mark & Vanopslagh i Manegen
12. januar 2025 - kl. 5:28 - af Jeanette Wildenhoft
Oplev en af landets mest populære liberalister og en af landets mest populære socialister i samtale om fremtidens samfund. De er enige om mere, end man skulle tro.
Alex Vanopslagh og Jacob Mark indtager scenen i Manegen til en åbenhjertig samtale, modereret af forfatter og journalist Troels Mylenberg.
De to er født med kun én dags mellemrum i oktober 1991. Mark voksede op i det østlige Sjælland, nær Køge, mens Vanopslagh stammer fra Struer i det vestjyske.
Deres opvækst har mange fælles træk, og som voksne politikere har begge oplevet presset og konsekvenserne af stress. Politisk står de dog i hver sin lejr. Alligevel forenes de i deres evne til at tiltrække personlige stemmer og i deres markante positioner i det politiske landskab.
Troels Mylenberg har skrevet bogen “Mark & Vanopslagh: Politik og parløb”. Her sænker de deres politiske parader og udforsker hinandens synspunkter.
Glæd dig til et foredrag, hvor du får et fascinerende indblik i deres liv og samtaler om både tidløse og aktuelle politiske emner.
Der sælges et antal ungdomsbilletter til 100 kr. Ungdomsbilletterne sælges ved personligt fremmøde på biblioteket og ved fremvisning af studiekort.
Entré: 200 kr.
Tidspunkt: Tirsdag den 11. marts kl. 19.00 – 20.30
Sted: Manegen Sæby Kulturhus
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mød Mark & Vanopslagh i Manegen' til en bekendt