Herreklubben på spændende rundvisning

Herreklubben på spændende rundvisning

10. januar 2025 - kl. 8:01 - af

Årets første arrangement i Herreklubben – Ældre Sagen Sæby, blev et besøg på Frederikshavn Ressourcecenter, hvor Anne og Karl tog imod og bød velkommen til 31 medlemmer. Alle blev påmonteret høretelefoner, så alle havde de bedste forudsætninger for at høre om det store anlæg.

Karl Villadsen viste rundt på anlægget og fortalte om hvordan dagligdagen foregår, når alt vores affald hentes og behandles på stedet. Hver morgen møder ca. 40 medarbejdere ind, og bemander de ca. 20 specialindrettede biler, som hver især har en indkøbspris på godt 2 mio. kr.  De gør det godt, baseret på godt 1,3 mio. tømninger årligt, og kun omkring 10-20 borgere henvender sig hver måned om problemer.

På anlægget er der carporte til alle bilerne, tankanlæg, og en kæmpe hal indrettet med båse til de enkelte fragmenter. Et af de områder, som os forbrugere ikke har taget så godt imod, er afleveringen af tekstiler/tøj. Forudsætningen for at kunne genbruges, er at det ALTID skal afleveres i lukkede plastposer. Desværre afleveres over 75% ikke i plastposer, og dermed bliver det meget vådt, ekstra snavset og kan derfor ikke genbruges, kun brændes. Det er et kedeligt syn, når vi ser hvor meget pænt, næsten nyt og brugbart tøj det handler om.

Sorteringen af andre artikler som bøger, pap/papir, plastik osv. går langt bedre, og dermed kan forsyningen afsætte langt hovedparten videre, og dermed sælges med en indtægt til følge. Genbrugsprocenten er forholdsvis høj, men alle opfordres til at kikke den udsendte vejledning om sorteringen igennem med jævne mellemrum.

Rundvisningen førte også Herreklubbens medlemmer igennem værkstedet og vaskehallen, hvor alle bilerne bliver vasket hver dag, så de alle er rene og hvide, når næste dag starter op.

Efter den udvendige del, blev alle budt på kaffe og kage i møderummet, hvor Karl fortalte om de mange regler og forordninger, som folketinget udstikker gældende for alle.

Byrådet i Frederikshavn Kommune har besluttet at der max skal stå 2 containere ved hver husstand, hvilket betyder at flere forskellige slags skal sorteres i hver container, og glas og tekstiler f.eks. skal afleveres på anviste steder.
Alternativet kunne være – som i andre kommuner – at hver husstand skulle have helt op til 6-7 containere stående. Den nødvendige sortering sker i det store hele automatisk med kun lidt manuelt arbejde. Dermed er det kommunens opfattelse af at beslutningen fungerer fint.

Efter den fyldige information, sluttede dagen af i klubhuset med snitter og den tilhørende øl. Næste arrangement i Herreklubben, er torsdag den 6. februar, hvor den nye borgmester Karsten Thomsen kommer og fortæller om liv frem til borgmesterposten.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Herreklubben på spændende rundvisning' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger