Det er nu, du bør tjekke sommerhuset for vandskader

Illustrationsfoto.

Det er nu, du bør tjekke sommerhuset for vandskader

10. januar 2025 - kl. 10:48 - af

Det barske vintervejr er blevet afløst af lidt mildere vejr over Danmark. Det betyder, at boligejere nu vil kunne opleve vandskader som følge af rørsprængninger eller andre frostskader. Sådan lyder meldingen fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.

I Danmark er der mere end 200.000 sommerhuse, og det kan være en god idé tjekke, om der har været skader i forbindelse med frostvejret.

”Vi vil gerne opfordre sommerhusejerne til at komme en tur forbi sommerhuset allerede nu, hvis de ellers har mulighed for det. Det er nemlig nu, man vil kunne opdage eventuelle vandskader, og jo før man opdager skaderne, desto hurtigere kan man nå at udbedre dem og dermed undgå større skader, siger Sune Bille Larsen, Chef for Innovation og Forhindring, LB Forsikring.

Udover deciderede vandskader er sommerhuse ofte udsat for rådskader som følge af fugtproblemer. Derfor er det en god ide at tjekke, om der er fugtigt i sommerhuset. Fugt kan opstå som følge af sne eller utætheder i bygning, sokkel eller tag.

LB Forsikrings gode råd til sommerhusejerne:

Vandskader efter frost:

  • Start med at tjekke for åbenlyse frostskader – de store skader er lette at se, mens de små først viser sig, når du tænder for vandet.
  • Åbn stille og roligt for hovedhanen og hold øje med om vandmåleren kører, selv om der ikke tappes vand fra nogle vandhaner eller aftapningssteder. Hvis vandmåleren kører, kan der være en utæthed, og du bør ringe efter en VVS’er. Luk for vandet.

Her har du fire gode råd til at minimere risikoen for frostsprængte rør i dit hus:

  • Hold god varme i alle rum.
  • Hvis du tager væk i flere dage, så luk for hovedhanen. Dette gælder også for sommerhuse eller huse, der ikke bruges dele af året.
  • Hvis du har udendørshane, sørg da for at der ikke er vand i den.
  • Fjern hanekoblinger (slangestudser) fra udendørs vandhaner, også frostsikre haner – de virker ikke når hanekoblingen sidder på.

Er uheldet ude?

Har du fået skader på dit hus eller sommerhus, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab hurtigst muligt. Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.

  • Fjern det indtrængende vand så vidt muligt.
  • Flyt de ting, som er blevet våde.

Fjern våde gulvtæpper og lignende.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Det er nu, du bør tjekke sommerhuset for vandskader' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger