Sæby Varmeværk: Tjek dit anlæg for utætheder

Illustrationsfoto

Sæby Varmeværk: Tjek dit anlæg for utætheder

7. januar 2025 - kl. 9:52 - af

Kunder hos Sæby Varmeværk har til morgen modtaget en sms med opfordring til at kontrollere private anlæg for utæthed. Kunder bør derudover være opmærksomme på optøede snepletter, som normalt ikke forekommer.

Varmeværket oplyser i sms’en, at der i øjeblikket er et større spædevandsforbrug end normalt, som altså ønskes håndteret med kundernes hjælp.

Hvordan kontrollerer du for utætheder?
Sæby Varmeværk holder konstant øje med, hvor meget vand, der tabes i systemet, og årsagen til vandtab er ofte utætheder i huse. Derfor er det generelt en god idé med jævne mellemrum at tjekke sit anlæg for utætheder.

Hvis du vil tjekke for utæt rør, er er tre trin, du skal følge:

  • Luk returløbet, som ofte er den blå ventil. Vent herefter i 5 minutter.
  • Aflæs vandflowet. Tryk på måleren indtil den viser flowet (l/h eller m3/h). Flowet skal være 0, er det mere end dette, kan der være en utæthed.
  • Åbn langsomt hovedventilen til returløbet.

Utætheder kan også forekomme i din vandvarmer og det er derfor en god idé også at tjekke denne:

  • Luk for det kolde vand til din bolig ved at lukke ventilen, som oftest sidder ved siden af vandmåleren.
  • Åbn den varme hane. Der kan komme enkelte dryp, som efter ca. 5 minutter bør stoppe – stopper dryppene ikke, kan du have en defekt vandvarmer (defekt varmelegeme) og brugsvandet blandes derfor med vandet fra fjernvarmen, og det er dette vand, der løber ud af hanen.
  • Efter kontrollen lukker du for vandhanen og åbner igen for det kolde vand til din bolig på ventilen.

Kontakt Sæby Varmeværk
Varmeværket hører meget gerne fra dig og du kan kontakte Dion på tlf. 40 33 67 57 eller Steffen på tlf. 29 61 09 92.

Hvis du oplever tegn på utæthed skal du også kontakte et autoriseret VVS-firma.

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Varmeværk: Tjek dit anlæg for utætheder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger