Sæbygaard Slot danner ramme om smukke toner fra de fire årstider

Sæbygaard Slot danner ramme om smukke toner fra de fire årstider

6. januar 2025 - kl. 1:13 - af

Sæbygaard Slot danner lørdag den 9. marts kl. 15 ramme om en spændende forestilling med mange forskellige musikarter.

Det er Søren Rubys trio og Det kommende Teater, som står bag opførelsen i samarbejde med Frederikshavn Teaterforening og Sæbygaard Slot.

Medvirkende er skuespiller Søren Ruby, som giver teksterne liv og nærvær, mens Duo al Dente spiller musik fra mange tidsaldre.

Der er tale om en kalejdoskopisk refleksion over årets, naturens og menneskelivets gang. I rammen af årstidernes skiften kan publikum derfor glæde sig til at opleve tekster af bl.a. Grundtvig, Ingemann, Blicher, Aakjær, Tove Ditlevsen, Frank Jæger, og mange af dem illustreres i et nyt og til tider overraskende lys.

Musikken stammer fra renæssancen og barokken over irsk folkemusik til nyere komponister – ja, til Vivaldis kendte årstids-koncerter.
“Lyrik og musik sættes i et særligt lys. Derfor bliver der tale om en helt autentisk og usædvanlig “cross over”-forestilling,” siger formanden for Frederikshavn Teaterforening, Lilly Pedersen.

Der er plads til max. 110 personer. Forestillingen varer 2 x 45 minutter. Den er støttet økonomisk af Dansk Skuespillerforbund, Kulturministeriet og Statens Kunstfond.
Billetter a 140 kr. kan købes via www.frederikshavnteaterforening.dk

Der kan ligeledes læses mere om de optrædende på www.kommendeteater.dk

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbygaard Slot danner ramme om smukke toner fra de fire årstider' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger