Ugens bolig: Attraktiv villa med central beliggenhed i Sæby

Ugens bolig: Attraktiv villa med central beliggenhed i Sæby

29. december 2024 - kl. 3:11 - af

Mæglerhuset Sæby – Velkommen til Østeralle 27, en attraktiv villa med en central beliggenhed i Sæby, hvor du får både nærhed til byens faciliteter og en rolig tilværelse med grønne arealer som nabo. Denne bolig ligger tæt på skole, børnehave og indkøbsmuligheder, og med kort afstand til naturskønne områder som Gybels Plantage og vandet, har du det bedste fra både natur og byliv lige ved hånden.

Ejendommen er et flot rødstenshus, hvor størstedelen af vinduerne blev skiftet i 2003, mens nogle også er udskiftet i 2024. Taget er blevet gennemgået og opdateret efter behov, og boligen fremstår generelt med mange gode opdateringer, som giver et moderne og indbydende udtryk. Stueetagen og første sal er blevet totalrenoveret maed blandt andet nyt el, nye rør og nye gulve, hvilket gør huset helt indflytningsklart.

Villaen byder på en god planløsning, hvor opholdsrummene er placeret i stueplan, og værelserne ligger på første sal. Indenfor mødes du af en indbydende entré med god skabsplads, som fører dig videre ind i boligens lyse og rummelige opholdsområde. Køkkenet er et elegant Vordingborg køkken i smukke materialer. Her finder du en stor køkkenø, der skaber masser af plads til samvær og madlavning. Der er åben forbindelse til den store stue, hvor der er god plads til at indrette en hyggelig sofakrog samt en spiseafdeling. Her finder du også en brændeovn fra 2023, som skaber varme og hygge i de kolde måneder. Fra stuen er der direkte udgang til en charmerende udestue, som fungerer som et ekstra opholdsrum – perfekt til både afslapning og samvær med familie og venner. I stueplan finder du også et kontor og et stilfuldt badeværelse.

På første sal byder boligen på fire gode værelser, hvoraf det største har en skabsvæg med skydedørsskabe og direkte adgang til en skøn, overdækket altan. Der er desuden et stort badeværelse på første sal, som er holdt i samme elegante stil som badeværelset i stueplan.

Kælderen giver god opbevaringsplads med bryggers, værksted og flere disponible rum, som kan anvendes til hobbyprojekter eller opbevaring. Ejendommen rummer også en stor garage med tilhørende skur, hvilket giver masser af plads til opbevaring af bil og haveredskaber. Udenfor er der en hyggelig have med flere charmerende kroge, samt et afskærmet terrassemiljø, hvor du kan nyde de solrige dage i fred og ro.

Adresse: Østeralle 27, 9300 Sæby

Sagsnr: 2450000606

Type: Villa

Boligareal: 196 Kvm2

Grundareal:  1230 Kvm2

Rum: 5

Værelser: 4

Antal plan: 3

Byggeår: 1963

Renoveret: 2023

Pris: kr. 2.545.000

Ejerudgifter: kr. 1.687

Energimærke: C

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ugens bolig: Attraktiv villa med central beliggenhed i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger