Ung sæbynit vil i byrådet
22. december 2024 - kl. 13:51 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Liberal Alliance har på et møde valgt Elias Vilsgaard fra Sæbys som byrådskandidat.
Elias som bor i Sæby, har altid haft interesse for politik og det samfund han er vokset op i.
Han siger:
Man kan ikke beklage sig over noget i livet, hvis ikke man selv har mod til at gøre noget ved det.
Det beskriver mig ret godt.
Som nyudklækket student på 19 år tror jeg på en lys fremtid, selvom jeg er bevidst om de udfordringer, der venter.
Jeg er overbevist om, at morgendagen bliver bedre end i dag, hvis man tager ansvar og gør en indsats for at forme den – og det vil jeg.
Når jeg ikke spiller fodbold, diskuterer politik eller er sammen med familie og venner, bliver mit sabbatår brugt på arbejde i Jem og Fix, hvor jeg nu har været ansat i 4 år, slutter Elias.
På samme møde blev Klaus Hjulmand valgt som spidskandidat til det kommende kommunalvalg.
Der vil blive afholdt yderligere opstillingsmøder i foråret, hvor der vil blive præsenteret flere kandidater.
Skulle man have have lyst til at komme med på holdet, er man altid velkommen til at kontakte os, slutter spidskandidat Klaus Hjulmand
En kommentar til “Ung sæbynit vil i byrådet” under annoncerne.
Hvor er det opløftende at der er unge som interesserer sig for samfundet og fremtiden. Godt gået Elias.