Ønsker at etablere maskinhus på svinefarm mellem Syvsten og Hørby
21. november 2024 - kl. 1:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Frederikshavn Kommune har truffet afgørelse om, at etablering af et maskinhus på 1.672 m2 på svinefarmen på Hjørringvej 20 mellem Hørby og Syvsten ikke kræver yderligere miljøgodkendelse eller miljøtilladelse efter Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning.
Maskinhuset placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Der indrettes et område i maskinhuset til daglig service og øvrig vedligeholdelse af maskiner, som er nødvendige for driften.
Allerede i 2020 blev der i en miljøgodkendelse givet tilladelse til etablering af et maskinhus på op til 1.700 m2.
Nu ønskes placeringen flyttet til en ny placering syd for det tidligere meddelte 15 m vest for eksisterende stalde.
På nuværende tidspunkt er der til ejendommen tilknyttet et maskinhus på ca. 480 m2.
Hjørringvej 20 ligger i et område, der er delvist udpeget til store husdyrbrug.
Der er ingen landskabs- og arealfredninger, og der er heller ingen konflikter med bygge- eller beskyttelseslinjer, hvor maskinhuset ønskes opført.
Nærmeste naboer er orienteret om planerne. Ingen er kommet med bemærkninger til den ønskede placering.
Der er fastsat en klagefrist den 3. december, hvis man har indsigelser imod kommunens beslutning. Hele redegørelsen kan ses på kommunens hjemmeside.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ønsker at etablere maskinhus på svinefarm mellem Syvsten og Hørby' til en bekendt