Sæby Rotary klub arrangerer igen i år julegave-ønsketræ
16. november 2024 - kl. 4:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det er ikke alle familier, der har råd til at opfylde deres børns ønsker, selvom de er beskedne.
Det gælder også familier i Gl. Sæby Kommune.
Derfor opstiller Sæby Rotary igen i år et julegave-ønsketræ, og det står i indgangen hos SuperBrugsen i Sæby og i Sundhedshuset i Østervrå.
Julegaver spreder glæde – særligt hos børn. Men for nogle børn er det ikke en selvfølge at få gaver juleaften.
Sæby Rotary Klub har samlet ind, således et større antal børn, kan få en julegave juleaften. Der er fremstillet nogle kort ”Fruen fra havet”, som hver repræsenterer et julegaveønske for et barn eller en familie, hvor en julegave kan skabe særlig glæde.
Hvis man bor i Gl. Sæby Kommune og som familie har julegaveønsker til cirka 350kr. til et eller flere børn under 17 år kan man finde Julegave-ønsketræet i SuperBrugsen fra den 1. til den 16. december i butikkens åbningstid.
Her ta’r man en ”Fruen fra Havet kort” fra juletræet, udfylder en ønskeseddel og lægger ønskeseddel og ”Fruen fra Havet kortet” i en plastiklomme og lægger den i den opstillede Rotary postkasse.
Der kan også hentes en ønskeseddel og en ”Fruen fra havet” fra juletræet og lægge den i postkassen hos Revisionsfirmaet Peter Berg, Stygge Krumpens Vej 6, 9300 Sæby.
Sæby Rotary Klub vil herefter indkøbe gaveønskerne, og de kan afhentes torsdag den 19. december hos Revisionsfirmaet Peter Berg, Stygge Krumpens Vej 6, så pakkerne er klar til at lægge under juletræet.
Det er muligt at støtte julegaveprojektet, så endnu flere børn kan få et julegaveønske opfyldt.
Dette kan ske ved indbetaling at et beløb til Sæby Rotary på mobil Pay 13557 mærket ”julegave” eller ved at aflevere i en kuvert i Rotarys postkasse i SuperBrugsen eller hos Revisionsfirmaet Peter Berg, Stygge Krumpens Vej 6.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Rotary klub arrangerer igen i år julegave-ønsketræ' til en bekendt