Klagenævn ophæver dispensation for faunapassageprojekt ved Hørbylund

Klagenævn ophæver dispensation for faunapassageprojekt ved Hørbylund

10. november 2024 - kl. 9:27 - af

Den 23. september 2024 har Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævet Frederikshavn Kommunes afgørelse om et faunapassageprojekt ved Hørbylund Mølle og hjemvist afgørelsen til fornyet behandling.

Afgørelsen er sat på dagsordenen for mødet i Plan- og Miljøudvalget den 11. november.

Kommunen meddelte tilbage i begyndelsen af maj 2021 dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper til nedlæggelse af en mølledam ved Hørbylund Mølle.

Dispensationen blev meddelt med henblik på at kunne realisere et faunapassageprojekt om bl.a. genslyngning af en strækning af Hørbylund Møllebæk / Tranekær Bæk for at udligne et fald fra en fisketrappe og ”kamelpukler” i vandløbet, der i Vandområdeplanen er udpeget som spærringer for vandløbets fauna.

Afgørelsen blev påklaget

Afgørelsen blev imidlertid påklaget af Dansk Botanisk Forening.

Klagenævnet finder, at der godt kan være tale om et tilfælde, som kan begrunde en dispensation fra naturbeskyttelsesloven.

Klagenævnet finder dog, at kommunen ikke har gennemført tilstrækkelige undersøgelser og vurderinger af, om projektet kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder, jf. habitatbekendtgørelsen.

Derudover påpeger nævnet, at afgørelsen ikke på tilstrækkelig vis begrunder dispensationen i forhold til tilstandsændringer af beskyttet eng i projektområdet.

Der kan læses mere om sagen her:

https://mfkn.naevneneshus.dk/afgoerelse/f8e7fdcd-72cb-4aef-8670-f69d6d046c47?highlight=

Tekst: Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Klagenævn ophæver dispensation for faunapassageprojekt ved Hørbylund' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger