
ORIS Tandlægerne i Sæby tildeles erhvervsprisen ”Succesvirksomhed”
31. oktober 2024 - kl. 10:07 - af Jeanette Wildenhoft
Glæden og stoltheden er stor hos ORIS Tandlægerne, Gl. Ålborgvej 33 i Sæby, for det dygtige tandlægeteam har netop vundet den præstigefulde pris ”Succesvirksomhed”.
Hvad er ”Succesvirksomhed”?
Erhvervsprisen ”Succesvirksomhed” er en pris, som uddeles af Spar Nord og BDO. Prisen hylder de virksomheder, der har leveret kontinuerlig vækst over de seneste 5 år.
Succes trods hårde tider i tandlægefaget
På ORIS-tandlægernes hjemmeside https://oris.dk/ kan man læse om den netop tildelte anerkendelse, samt det hårde arbejde, der ligger bag.
Mangel på kvalificeret tandlægepersonale er et stigende problem i Danmark, og dette mærkes også i klinikken i Sæby. Alligevel har ORIS Tandlægerne præsteret at drive en virksomhed, hvor det faglige niveau og patientoplevelsen er i top – til stor glæde og gavn for byens borgere.
Flot anerkendelse
ORIS Tandlægerne skriver følgende på hjemmesiden om den flotte anerkendelse, klinikken i Sæby har modtaget:
”Prisen som ”Succesvirksomhed” er en anerkendelse af en flot indsats fra både personale og ledelse, der alle gerne vil det bedste for patienterne. Det sender et flot signal til både personale og patienter at have den flotte pris stående på en lokal tandlægeklinik i Sæby”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'ORIS Tandlægerne i Sæby tildeles erhvervsprisen ”Succesvirksomhed”' til en bekendt