Sæby Bypark bliver lyserød – Kirsebærallé indvies på fredag

Sæby Bypark bliver lyserød – Kirsebærallé indvies på fredag

28. august 2024 - kl. 12:59 - af

Fællesskab og fremtid Sæby tager endnu et skridt mod en grøn oase.

Sæby, der er kendt for sit stærke sammenhold og sit aktive erhvervs og -foreningsliv, får nu en ny ”grøn” juvel i form af en smuk, lyserød kirsebærallé, der kombinerer byens fokus på bæredygtighed med en visuel fest for øjet.

Fredag den 30. august kl. 15.00 inviteres alle borgere, erhvervsdrivende og gæster til indvielse af den nye kirsebærallé i Sæby Bypark – et projekt, der understøtter byens ambition om at skabe et attraktivt, og trygt miljø for både nuværende og kommende borgere, men også turister der kommer til vores område.

” Indvielsen af kirsebæralléen markerer en milepæl i udviklingen af Sæby, hvor visionen om at skabe et attraktivt og grønnere bymiljø for alle er i fuld gang med at blive realiseret. Vi tror på, at Sæby Bypark bidrager til et stærkt fællesskab og tiltrækker nye borgere, der ønsker at blive en del af et trygt og livligt miljø. Vi arbejder målrettet med yderlige fondsansøgninger der kan understøtte byen og områdets udvikling” fortæller Kim Müller, bestyrelsesformand for Sæby Erhvervsforening.

Udviklingen af Sæby Bypark sker i et unikt samarbejde mellem lokale kræfter fra Sæby Erhvervsforening og Sparekassen Danmark Fonden Jerslev, der har doneret 300.000 kroner til anskaffelse og etablering af træerne.

Tidligere på året modtog Sæby en anden værdifuld donation fra Melsen Fonden – den unikke og allerede velbesøgte skaterbane, i en jubilæumsgave i anledning af byens 500-års jubilæum. Denne bliver nu omkranset af kirsebæralléen.

Program for indvielsen fredag d. 30. august i Sæby bypark:

  • Kl. 15.00: Velkomst ved borgmester Birgit S. Hansen, Frederikshavn Kommune
  • Kl. 15.10: Indvielsestale af bestyrelsesformand Helle Louise Rømer Skole, Sparekassen Danmark Fonden Jerslev
  • Kl. 15.20: De første to træer plantes af borgmesteren og bestyrelsesformanden Helle Louise Rømer Skole
  • Kl. 15.30: Jubilæumssang fremført af Jette Juul Holm Klarup
  • Kl. 15.40: Afslutning ved bestyrelsesformand Kim Müller, Sæby Erhvervsforening

    Kom og vær med til en dag fyldt med kultur, natur og fællesskab – vi glæder os til at se dig til en uforglemmelig eftermiddag i hjertet af Sæby.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæby Bypark bliver lyserød - Kirsebærallé indvies på fredag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger