Jyllandsserien: Skjold vinder i overtiden
20. august 2024 - kl. 8:08 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Lørdag eftermiddag spillede Jyllandsserien sæsonens anden kamp, hvor de var på besøg i Aalborg KFUM som er en svær udebane.
Skjold kommer bagud efter 3 minutter og KFUM lagde et stort pres på dem i det første kvarter. Herfra begyndte mandskabet fra Skjold at finde gode løsninger offensivt og får samtidig justeret defensiven, hvilket giver dem et mindre overtag i første halvleg, dog uden at de får skabt det store.
Efter pausen kommer spillerne fra Skjold godt ud, men et gult kort og en undertalsperiode tipper kampen over til hjemmeholdets fordel og udeholdet begynder samtidig at løbe tør for kræfter. Her holder Viktor Skjold inde i kampen med nogen store redninger.
Med et kvarter tilbage laver Skjold et formationsskifte og spiller mere direkte for at jagte udligningen og en omstilling på omstilling ender hos Noah som lopper bolden over hjemmeholdets keeper (Christoffer Stenbro som er gammel Sæby dreng) til en forløsende udligning.
Skjold går herefter tilbage til udgangsformationen og kriger de resterende minutter for at få point med hjem. Da kampen går i overtid, får udeholdet tilkendt et frispark omkring midten af banen. Emil Schioldan smider et konge-indlæg i brystkassen af Mølby som lægger bolden til siden, hvor Mini kan tordne den ind via stolpen, til vild jubel og fejring! Det blev ikke den mest fortjente sejr, men en lektion i hvad indstilling sammenhold kan.
Stor ros til drengene fra Skjold for at krige den hjem med alt hvad de havde.
Kampens resultat: Aalborg KFUM – If Skjold Sæby 1-2
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Jyllandsserien: Skjold vinder i overtiden' til en bekendt