Arrangørerne bag Sæby Festival glæder sig til et brag af en musikfest

Foto: Sæby Festival

Arrangørerne bag Sæby Festival glæder sig til et brag af en musikfest

10. august 2024 - kl. 6:00 - af

Nu er der ikke længe til at Sæbys første festival løber af stablen – og arrangørerne bag glæder sig.

Nedenfor kan du læse mere om, hvad du som deltager ved Sæby Festival kan forvente, når du ankommer til Slagteriets parkeringsplads på Wenbovej 11, 9300 Sæby den 31. august.

– Kl. 13 åbner dørene og du vil blive mødt af smilende og feststemte mennesker, som vil byde dig velkommen. De vil ligeledes tjekke dine billetter – så husk at have dem klar enten i udprint eller på tlf.
Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer på festivalpladsen, hvor der er opstillet lækre foodtrucks, som vil sørge for at holde alle besøgende mætte samt lokale leverandører af drikkevarer til at holde væskebalancen i top.

– Kl. 13.30 kommer Sofie1998 og åbner ROSA scene. Hun er en ny komet på den danske musikscene og du har sikkert lyttet til hittet ”Italy” og drømt dig sydpå – hvis ikke, kan du komme til det til Sæby Festival mens solen forhåbentlig brager ned.
Til at guide festivallens besøgende igennem dagen og aftenen kommer en scenevant konferencier, kommentator og vært – nemlig Daniel Zefier. Han vil introducere kunstnerne på ROSA scene og guide de besøgende videre til LOUNGE scenen, hvor der er stand-up og eksperimenterende symfoni af lyrik og musik.

– Kl. 14.15 går Jonathan, Nordjyllands (måske) laveste komiker, på LOUNGE scenen. Jonathans stand-up byder på temaer som eksempelvis livet med tourettes og tics, ordblindhed, missekatte og andre overraskende og sjove emner.

– Kl. 15.00 vender underholdningen tilbage til ROSA scene, hvor folk-/country-/americana-duoen Morgan Helltown & The Lost Cause går på.

– Kl. 16.15 vil du på LOUNGE scene blive mødt af en ny fusion af musik og lyrik ligesom du kan forvente at blive inddraget som dommere til det opførte show.
Sæby Festival har nemlig lånt konceptet SLAM JAM af Café Ordgeist/Claus Nivaa.

På LOUNGE Scene vil tre såkaldte poetry slammere battle hinanden i rim, mens de bliver akkompagneret af impromusikere. Og det er dig som publikum, som vurderer, hvem der skal gå videre til at opføre rim nr. 2. I den første runde udvælger hver slammer én musiker, der skal være med i fremførelsen af vedkommendes tekst.

I anden runde, hvor én slammer er udgået, bliver de tilbageværende slammere akkompagneret af to udvalgte musikere og i sidst runde står vinderen alene og skal fremføre sit sidste ”kapow” og bliver akkompagneret af hele improbandet.

– Kl. 17.30 går EMIL på ROSA scene, hvor han vil give den gas – og den unge kunstner lover, at det bliver ømt, vredt og festligt.

– Kl. 19.15 kommer hun_sagde på ROSA scene, hvor du kan forvente at blive sparket bagover af en rå punkenergi.

– Kl. 21.00 er det KRYD, som indtager ROSA scene og du kan glæde dig til poppede ørehængere, som helt sikkert vil få dig til at synge med og snurre rundt.

– Kl. 22.30 kommer Cumbian Colors og banker den sidste rest af energi ud af de besøgendes kroppe med deres cumbia, roots og latino vibes. Så selvom du måske er træt, vil dine fødder unægteligt insistere på at vippe i takt til musikken.

Selvom festivalprogrammet er tæt pakket, skulle der gerne være tid til at hygge, slappe af, zone ud og ikke mindst forsyne sig i boderne på pladsen.

Sæby Festival har været så heldige at få lokale aktører med, som kommer og sørger for at alle får maverne fyldt op. Du kan glæde dig til sandwich fra Café Sol, burgere fra Den Muntre Gris, tapas fra Hasta Luego, is, kaffe og kage fra Pier2, øl, vand og vin fra Sæby Bryghus samt cocktails og mocktails fra El Maximon.

Arrangørerne bag Sæby Festival håber på stor opbakning og tilslutning og har forsøgt at sammensætte et så forskelligartet program som muligt, for at ramme bredt og tiltrække forskellige aldersgrupper.

Hvis du tænker, at Sæby Festival lyder sjovt og anderledes, så tøv ikke med at købe en billet så du i fællesskab med arrangørerne og festivallens andre gæster er med til at gøre Sæby Festival til en succes således at festivallen kan blive til en årlig tilbagevendende begivenhed.

Sæby Festival informere ligeledes om, at det kun er mennesker, som er velkomne på festivalpladsen. Ingen dyr er tilladt.

Festivallen slutter kl. 00.00, hvor pladsen skal forlades.

Kunstnere og spilletider kan ses på www.saebyfestival.dk, hvor billetter også kan købes.

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Arrangørerne bag Sæby Festival glæder sig til et brag af en musikfest' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger