Sommeråben på Sæbygaard

Sommeråben på Sæbygaard

4. juli 2024 - kl. 9:52 - af

Selvom der stadig arbejdes på renovering af broen og voldgraven slår Sæbygaard dørene op for Sommeråben i hele juli måned.

Åbningstiderne i juli er:

Tirsdag til fredag kl. 12.00 – 16.00

Søndag kl. 12.00 – 16.00.

Herregård med lang historie
Der er på Sæbygaard mulighed for at se mange forskellige slags interiør, ligesom der i nogle af stuerne er pyntet op med forskelligt porcelæn.
Derudover er der igen i år opstillet forskellige giner rundt om på herregården, der forestiller nogle af stedets tidligere beboere.

Konkurrencer for børn
Børn og barnlige sjæle skal ej heller snydes for en lille leg i år. Denne gang skal man finde Stygge Krumpens “frille” og finde ud af, hvad hun beskæftiger sig med – og der er selvfølgelig præmier til de heldige børn, der løser opgaven. Udendørs vil der være mulighed for at sidde i gabestokken samt ride på træhest som i gamle dage.
Derudover er der på herregården en lille opgave, der går ud på at følge stjernerne og finde op til Stjernehøjen – og hvis man er heldig, kan man måske se Stygge Krumpen her. For i sin søgen efter sin “frille” kommer Stygge Krumpen af og til op på Stjernehøjen, hvor han har tilbragt mange aftener med sin veninde og set på stjernerne – og er hun her ikke må han trøste sig med kyskager.

Bro tæt på at være færdig
På afstand er der mulighed for at følge de sidste tiltag for at færdiggøre broen og brolæggerne er lige nu i fuld sving med den sidste belægning – og inden længe vil den nye bro stå færdig og pryde indgangen til herregården.

Udstilling lavet af Sæbygårdskolens elever
I kælderen udstiller Sæbygårdskolens elever lige nu de ting, de har lavet i forbindelse med skoleprojekter med fokus på Sæbys historie Eleverne har blandt andet arbejdet med kunstnerne, der i en periode kom til byen og herefter lavet forskellige figurer og prøver på disse kunstneres værker. Andre elever har derudover lavet flere store mosaikker med motiver fra Sæby og omegn.
Udstillingen kan ses i museets åbningstid.

Guidede ture
Hver onsdag kl. 13.00 i hele juli måned er der guidede ture på Sæbygaard, hvor Alice Malling Thaarup vil føre børn og voksne igennem herregårdens mange møblerede stuer og sale, samtidig med at hun fortæller om stedets historie og om herregårdens beboere som eksempelvis Stygge Krumpen, Niels Juel, Holger Pax og familien Arenfeldt.
Caféen er samtidig åben og serverer blandt andet hjemmebagt Slotskringle.

Fest på slottet
Hvis man står og skal holde familiefest er der mulighed for at leje velegnede lokaler på Sæbygaard, ligesom der kan arrangeres guidede rundvisninger for grupper hele året.
Derudover er Sæbygaard godkendt af kommunen således at at der kan foretages borgerlige vielser på stedet.

Ønsker man at vide mere om Sæbygaard, herregårdens historie eller hvordan man bliver en del af Sæbygaards Venner kan der findes mere information herom på Sæbygaards hjemmeside.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sommeråben på Sæbygaard' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger