Stort Sankt Hans Aften arrangement på Sæby Havn
17. juni 2024 - kl. 9:49 - af Jeanette Wildenhoft
I samarbejde med Lions Club Sæby afholder Sæby Borgerforening igen i år stort Sankt Hans Aften arrangement ved arealet omkring Sæby Ro- og Kajakklubs lokaler ved Sæby Å.
Arrangement for alle aldre
Udover den traditionelle bålafbrænding med tilhørende båltale af museumsinspektør for Nordjyllands Kystmuseum, Jens Thidemann, vil der være en lang række aktiviteter for børn og barnlige sjæle. Blandt andet anderæs på åen, hoppepude og snobrødsbål.
Derudover vil det være muligt at købe øl, vin og vand fra Sæby Bryghus, pølser fra Slagter Tranholm og vafler fra Sæby Borgerforening.
Ydermere vil foreningen Rødder & Vinger samt Sæbygarden sørge for musik, gøglerier og alskens underholdning.
Program for aftenen
– Kl. 18.30 Pladsen, hoppepude og salg af andelodder åbner ligesom snobrødsbål tændes
– Kl. 18.30 – 20.45 Rødder & Vinger underholder
– Kl. 19.00 Sæbygarden spiller
– Kl. 19.30 Anderæs på Sæby Å og efterfølgende præmieoverrækkelse
– Kl. 20.45 Båltale af museumsinspektør Jens Thidemann
– Kl. 21.00 Flaget spilles ned
– Kl. 21.15 Bålet tændes og efterfølgende fællessang
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stort Sankt Hans Aften arrangement på Sæby Havn' til en bekendt