
Sæby Atletik nød den skærpede konkurrence i Sverige
6. juni 2024 - kl. 7:38 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
8 atleter fra Sæby havde en fantastisk sportslig og social oplevelse ved Savedalsspelen i Gøteborg i weekenden. SIK80 har deltaget i Savedalsspelen i mange år, så det er efterhånden en weekend, atleterne ser frem til. Stævnet er godt organiseret og der er mange deltagere.
SIK80 har i øjeblikket mange dygtige atleter, som er blandt de bedste i Danmark, så derfor er det spændende for dem at konkurrere i udlandet og møde nye modstandere. Alle klubbens atleter kom hjem med præmier, så stemningen var i top på færgen mod Frederikshavn.
Enkelte resultater:
Willas Mogensbæk 15 år Guld i højdespring med 1,74m, sølv i spydkast med ny pr på 44,24m
Tobias Andersen 15 år Guld ny pr i stangspring med 3,15m også en kæmpe pr i 100m hækkeløb
Niels Meng 15 år Bronze i kuglestød med 11,18m
Donna Sørensen 16 år sølv i stangspring 2,25m
Mads Frahm 16 år Bronze i længdespring i ny pr på 5,80m
I den kommende weekend går det løs med de Vestdanske mesterskaber i Randers.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sæby Atletik nød den skærpede konkurrence i Sverige' til en bekendt