Springteam Sæbys Senior Mix vinder sølv ved DM i Team Gym

Springteam Sæbys Senior Mix vinder sølv ved DM i Team Gym

2. juni 2024 - kl. 10:33 - af

Sommervarmen bredte sig fra en skyfri himmel d. 1. juni ved Spektrum i Sæby, da en bus fyldt med forventningsfulde gymnaster, trænere og forældre tog turen til Randers Arena for at heppe på foreningens seniorhold Senior Mix. Holdet havde weekenden for inden kvalificeret sig til Danmarksmesterskaberne i Team Gym. Her vandt de bronze i Ligarækken. Konkurrencen om topplaceringen var hård, og med kun 0,3 point op til førstepladsen kunne de mere end hundrede Springteam Sæby fans sende et bragende jubelbrøl efter holdet, som tog en flot sølvmedalje med hjem. Stemningen i hallen var lige som sommervejret brandvarm, og publikum blev forkælet med gymnastik i absolut topklasse. Til DM dyster landets bedste både junior og seniorgymnaster om de eftertragtede topplaceringer som landets bedste.

Foreningens juniorpiger 1 og 2 har også opnået fine placeringer i Liga og Danmarksserien, og der er efter sæsonens konkurrencer stor lyst til at lære nye spring og momenter til rytmeserien. Springteam Sæby kan nu om et par uger sende gymnaster og trænere på en velfortjent sommerferie – dog med mulighed for sommerspring, hvis man ikke helt kan undvære gymnastikken i ferien.

I starten af august afholder foreningen Springcamp, hvor børn – både gymnaster i foreningen og også børn ude fra samles til tre fede dage i Sæby Spektrum. Ud over gymnastik bliver dagene fyldt op med hygge og sjove aktiviteter.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Springteam Sæbys Senior Mix vinder sølv ved DM i Team Gym' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger