Direktør Tonny S. Thorup udpeget som forperson i dansk turisme

Tonny Skovsted Thorup.

Direktør Tonny S. Thorup udpeget som forperson i dansk turisme

25. marts 2024 - kl. 12:09 - af

De danske destinationsselskaber har nu udpeget ny forperson. Direktør for Destination NORD er nu i spidsen for Danske Destinationer, der er brancheorganisation for 16 ud af 19 danske destinationsselskaber.  

Danske Destinationer har ved deres generalforsamling udpeget ny forperson, efter en periode hvor Tonny S. Thorup midlertidig har afløst Direktør Pernille Kofod Lydolph efter at hun er blevet direktør for Feriehusudlejernes Brancheorganisation:

Jeg er stolt og ydmyg over at skulle stå i spidsen for Danske Destinationer og ser frem til det fortsatte arbejde. Det har været en stor opgave at erstatte Pernille K. Lydolph på posten, men vi har fået etableret et velfungerende formandskab og har en bestyrelse, der har arbejdet hårdt for at skabe de bedste rammebetingelser for udvikling af turismen”, udtaler Tonny S. Thorup

I regi af Danske Destinationer er der en turismeomsætning årligt på 93 mia kr. og heraf omkring 100.00 turismejobs. Tallet er stigende efter at dansk turisme er vækstet efter corona og har nået et historisk rekordniveau i både 2022 og 2023.

Der er blevet investeret en del i udvikling af turismen fra Regeringens side over de sidste par år med bl.a. midler til udmøntning af strategiske udviklingsplaner, men også en pulje med 100 mio. kr. til udvikling af dansk turisme, den såkaldte turismereserve.

Men der er samtidig kommet anbefalinger til store besparelser på knap 80 mio. kr. fra det regeringsnedsatte Frigast-udvalg:

”Vi har skabt en formel for succes i dansk turisme og har præsteret allerbedst som branche i hele Europa. Derfor ser vi med stor bekymring på, at Frigast-gruppen foreslår at nedlægge helt centrale aktører som Wonderful Copenhagen, Dansk Kyst- og Naturturisme og MeetDenmark. Vi meget optaget af i Danske Destinationer, at man ikke ødelægger vores formel for succes og ikke nedlægger disse organisationer og trækker helt nødvendige og store udviklingsressourcer ud af vores branche. Det er en af de helt store udfordringer på vores og på mit bord de kommende uger og måneder”, siger den nye forperson og fortsætter:

”Vi arbejder i Danske Destinationer for at lande Frigast-anbefalingerne et acceptabelt sted. Vi har naturligvis også sendt vores anbefalinger til udmøntning af turismereserven, ligesom vi har en mening om en ny og opdateret turismestrategi for Danmark”.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Direktør Tonny S. Thorup udpeget som forperson i dansk turisme' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger