
Ny konsulent med bløde værdier og ben i næsen
18. februar 2024 - kl. 1:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Trine Lefevre fra Frederikshavn har startet konsulentfirmaet Lefevre Consulting og hun har store ambitioner for hendes virksomhed og kommende projekter.
Med medarbejdertrivsel og motivation øverst på dagsorden, tror hun på at virksomhederne med hendes hjælp som ekstern konsulent, kan få gladere medarbejdere, øge deres omsætning og blive endnu mere attraktive.
“Jeg er utrolig stolt af det jeg har startet op. Jeg tror på at vi sammen kan gøre en forskel i kampen for det gode arbejdsliv. Vi skal nytænke ideen om ledelse og produktive medarbejdere, samt forstå medarbejdertrivsel og motivation som helt afgørende faktorer for en virksomheds bæredygtighed og fremtidige omsætning.”
Trine Lefevres passion for menneskers trivsel og deres mulighed for at udnytte deres fulde potentiale lyder måske som noget der taler meget ind i de såkaldte bløde værdier hvor målinger, statistikker og Excel ark tilsidesættes, men ifølge Trine erstatter det ene ikke nødvendigvis det andet:
“Jeg synes at begge tilgange kan være brugbare. jeg tror mere det handler om at skabe bevidsthed og refleksivitet omkring hvornår vi gør hvad, så vi ikke måler på noget, bare fordi vi plejer at gøre det. Vi har set hvordan de seneste års konstante fokus på effektivisering i både det offentlige og i de private virksomheder ikke har givet flere penge på bundlinjen men derimod har betydet pressede medarbejdere, sygemeldinger og opsigelser. Medarbejdere kalder i dag på et andet fokus. Et fokus på trivsel, fleksibilitet og personlig udvikling. Jeg synes personligt at det er skønt at ligesom med alt andet, så har kravene til arbejdsmarkedet ændret sig i takt med generationsskiftende. Forskning tyder på at udviklingen fortsætter i takt med generation z’s indtræden på arbejdsmarkedet, og at kravene fra medarbejderne til arbejdspladserne, kun bliver større. Jeg drives og motiveres af at hjælpe andre og gøre en forskel, så jeg glæder mig utrolig meget til de opgaver og nye relationer som fremtiden bringer med sig.”
Kunne du tænke dig en uforpligtende samtale med Trine Lefevre og høre mere om hvordan hun kan hjælpe lige netop din virksomhed, så kontakt hende på mail: tl@lefevereconsulting.dk eller telefon: 27138984
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ny konsulent med bløde værdier og ben i næsen' til en bekendt