Victor Svendsen klar til sin niende sæson i VEB

Victor Svendsen klar til sin niende sæson i VEB

19. januar 2024 - kl. 8:20 - af

28-årige Victor Svendsen, som har fået sin badmintonopdragelse i Hjørring, er i gang med sin ottende sæson i VEB, og nu kan også se frem til en niende sæson i den ambitiøse ligaklub.

– Det er superfedt, at vi er blevet enige om at fortsætte samarbejdet. Jeg elsker at være en del af VEB-familien. Jeg nyder at komme til Nordjylland og være en del af det, vi har skabt de seneste mange sæsoner med et stærkt fællesskab, siger Victor Svendsen.

VEB er dobbelte forsvarende danske mestre, og i denne sæson indtager holdet tredjepladsen med to runder tilbage af grundspillet. De fire bedste kvalificerer sig til DM-semifinalerne.

– Vi har ikke bare et fantastisk fællesskab. Vi er konkurrencedygtige og spiller med om guldet år efter år. Det forventer jeg også bliver tilfældet i den kommende sæson, udtaler Victor Svendsen.

Han besluttede for et halvt år siden at stoppe som en fast del af Badminton Danmarks Nationale Elite Træningscenter i Brøndby Hallen. Det betyder også, at han spiller færre individuelle turneringer i ind- og udland.

– Der skulle ske noget nyt. Jeg ville gerne være mere fri og selvstyrende i min badmintonkarriere. Jeg har stadigvæk min daglige træningsgang i Brøndby og har mange fede træningspas derinde. Det har givet den ønskede effekt, og jeg er glad for den sæson, jeg indtil videre har spillet for VEB. Jeg håber, vi kan slutte stærkt af med et DM-hattrick!

Victor Svendsen har i denne sæson spillet 13 kampe for VEB, hvor det er blevet til 11 sejre. Han er ubesejret i herresingle.

– ​Victor har været godt spillende i denne sæson. Han har vist stor spillelyst og gejst, og det en gave for os, at Victor både er dygtig i single og double. Den type af spillere findes der ikke mange af i Badmintonligaen, siger VEB’s formand, Jan R. Jensen.

VEB spiller de to sidste kampe i grundspillet tirsdag 20. februar hjemme mod Solrød og fredag 23. februar ude mod Gentofte.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Victor Svendsen klar til sin niende sæson i VEB' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger