Nordjyske Bank inviterer til gratis ishockey

Nordjyske Bank inviterer til gratis ishockey

15. januar 2024 - kl. 10:29 - af

Når Frederikshavn White Hawks tager imod Esbjerg Energy tirsdag den 16. januar kl. 19.00, er der gratis adgang for alle. Det er klubbens mangeårige hovedsponsor, Nordjyske Bank, der sørger for det.

– Vi har altid været glade for vores samarbejde med White Hawks, og når sæsonen spidser til, synes vi, at det er vigtigt, at der er mange mennesker i hallen. Derfor har vi lavet en aftale med klubben om, at vi køber kampen mod Esbjerg, forklarer Rune Dam Dyhr, der er afdelingsdirektør i Nordjyske Bank i Sæby, og han fortsætter:

– Alle point er vigtige, og vi ved, hvor meget publikums støtte betyder for holdet. Så kom ud og hep på drengene – det fortjener de!

Du skal bare møde op i hallen, hvis du vil ind og se kampen. Det er ikke nødvendigt at hente billet på forhånd.

De trofaste sæsonkort-indehavere skal naturligvis også tilgodeses, så White Hawks giver dem en gratis sodavand eller øl til kampen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nordjyske Bank inviterer til gratis ishockey' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger