Aktiviteter på Sæby Ældrecenter og Havkærhus

Aktiviteter på Sæby Ældrecenter og Havkærhus

25. oktober 2023 - kl. 5:55 - af

I de kommende uger afvikles flere aktiviteter på Sæby Ældrecenter og Havkærhus på Gasværksvej i Sæby.

Der er tale om aktiviteter for beboere, pårørende og folk udefra.

Torsdag den 26. oktober kl. 13,30 sørger Civitan for musikalsk underholdning med Kisser og Søren, som er kendte ansigter på stedet, da de i flere omgange har optrådt på centret.

Torsdag den 2. november kl. 14 er Husets Venner vært ved musikalsk underholdning leveret af Volstrup Harmonikaklub, og den 9. november er det det stedlige Havkærhus, som i tidsrummet kl. 13-15 indbyder til spillecafe med bl.a. whist, skak, eller hvad man måtte have lyst til.

Dernæst er Husets Venner på ny initiativtager til to arrangementer. Torsdag den 16. november er der bankospil samt eftermiddagskaffe med brød, og fredag den 24. november med præcis en måned til jul afholdes der julemarked i tidsrummet kl. 10-15.
Aktiviteterne i november slutter søndag den 26., når ÆldreSagen i Sæby leverer Søndagstræf kl. 14-16.

Tirsdag den 5. december indbyder Sæby Borgerforening til sammen med Tina Siel og Knud Erik Thrane at synge julen ind. Det sker kl. 14.

To gange i december er Husets Venner på ny på banen. Torsdag den 9. kl. 14-16 er der bankospil og kaffe/te, og torsdag den 21. december i samme tidsrum er der musikalsk underholdning ved Sailors Venner.

ÆldreSagen i Sæby slutter årets aktiviteter på Havkærhus / Sæby Ældrecenter af torsdag den 28. december kl. 14-16, hvor der indbydes til komsammen omkring juletræet.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktiviteter på Sæby Ældrecenter og Havkærhus' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger