Tidligere deltager i “Den store bagedyst” gæster Sæby

Tidligere deltager i “Den store bagedyst” gæster Sæby

23. oktober 2023 - kl. 7:54 - af

Endnu en gang er det lykkedes Aktive Kvinder Sæby, at få et spændende foredrag til byen.

Deltager i ”Den store bagedyst” Rosa Kildahl, som i 2017 blev kendt i hele Danmark efter sin deltagelse i programmet og som tog TV-seerne med storm,  vil i sit foredrag ”ROSA UDEN FILTER” fortælle om sit liv på godt og ondt og hvilke udfordringer livet kan give.

For den altid smilende Rosa har livet ikke altid været en dans på roser. Rosa mistede sin ægtemand som 41-årig og havde 2 teenagerbørn, der skulle forsørges. Hun arbejdede sig gennem sorgen, førte sin mands firma videre, blev ejendomsmægler og fik mange andre job og sidst men ikke mindst havde Rosa stadig det gode humør i behold. Evnen til at glædes over store og små ting og det at være positiv gør livet lidt lettere. Alt det vil Rosa komme ind på i sit foredrag.

Rosa er blevet en kendt person både som deltager i ”Den store bagedyst”, medvirken i ”Vild med dans” samt mange andre TV-udsendelser og som svigermor til Tour de France vinderen Jonas Vingegaard.

”Få det bedste ud af livet” siger Rosa Kildahl og det må vi sige hun har gjort. Rosa er senere blevet lykkelig gift igen, er blevet farmor til 2 og mormor til 1.

Foredraget ”Rosa uden filter” afvikles  i Sæby Spektrum Cafe Sol mandag den 6. november kl. 19.00 og ikke som tidligere annonceret den 25. oktober. Der vil blive serveret kaffe og kage. Tilmelding nødvendig til Dorthe, Aktive Kvinder Sæby, tlf. 2173 3054.

Senere på måneden nemlig den 13. november kl. 19.00 i Musikhuset, Skolegade, kommer Henriette fra firmaet GADE & JUUL smykker, Vodskov og vil fortælle historien omkring disse. Der bliver lejlighed til at betragte smykkerne samt til evt. købe eller bestille disse. Det kunne måske være et julegaveønske. Der serveres kaffe med kage. Ligeledes her skal der ske tilmelding til Dorthe, Aktive Kvinder Sæby, tlf. 2173 3054.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger