Økonomisk støtte fra kommunal udviklings- og visionspulje

Økonomisk støtte fra kommunal udviklings- og visionspulje

9. oktober 2023 - kl. 6:53 - af

Kultur- og Fritidsudvalget har på udvalgets seneste møde behandlet økonomiske tilskud via den kommunale udviklings- og visionspulje, hvor der her i efteråret 2023 er 75.410 kr. til uddeling. Udviklings- og visionspuljen kan søges to gange årligt – forår og efterår.

Udviklings- og visionspuljen støtter

  • initiativer og aktiviteter, der ligger ud over det traditionelle folkeoplysende. Nye samarbejdsformer, netværk og foreningsformer
  • projekter og aktiviteter, der udvikler og støtter Frederikshavn Kommunes kulturliv på kort såvel som lang sigt og ligger inden for den til enhver tid gældende kultur- og fritidsvision
  • projekter og aktiviteter, der udvikler og støtter Frederikshavn Kommunes fritids- og foreningsliv på kort såvel som lang sigt og ligger inden for den til enhver tid gældende kultur- og fritidsvision.

To ansøgninger fra fritidsområdet

Der var ikke indkommet ansøgninger på kulturområdet. På fritidsområdet er modtaget to ansøgninger: ”Fælles om frivillighed” og Syvsten Hallen.

Initiativgruppen bag ”Fælles om frivillighed” søgte om 60.000 kr. fordelt over 3 år. Gruppen havde tidligere søgt De frie midler og fik der afslag på støtte.

Kultur- og Fritidsudvalget opfordrede ansøger til at søge Udviklings- og Visionspuljens i efteråret 2023. Administrationen gør opmærksom på, at der ikke tidligere er tildelt midler for flere år ad gangen under visions- og udviklingspuljen, og at dette vil mindske udvalgets mulighed for beslutninger i forhold til puljens fordeling og størrelse i kommende år.

Resultatet blev, at ansøgningen imødekommes med 20.000 kr. i 2023.

Den selvejende institution Syvsten Hallen søgte om 6.812,50 kr. til opstart af pickleball for seniorer, herunder rekvisitter.

Den kommunale administration pegede på, at udvalget generelt har afholdt sig fra at støtte rekvisitter, men der er ikke noget i puljens retningslinjer, der forhindrer at støtte indkøb af rekvisitter til nye tiltag.

Resultatet blev, at Syvsten Hallen får hele det ansøgte beløb.

Tekst: Per Rye

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Økonomisk støtte fra kommunal udviklings- og visionspulje' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger