Marginalerne mod VEB på Sjælland – tabte 4-5 i DM-revanchen

Marginalerne mod VEB på Sjælland – tabte 4-5 i DM-revanchen

4. oktober 2023 - kl. 8:50 - af

Vendsyssel Elite Badmintons danske mestre tabte tirsdag aften 4-5 på udebane til Team Skælskør-Slagelse i Badmintonligaen. Det var en gentagelse af DM-finalen i april, hvor VEB trak det længste strå.

Det var VEB også tæt på at gøre i Skælskør Badminton Center. To kampe blev tabt 19/21 og 20/22 i tredje sæt, så det var de små marginaler, der skilte gæsterne fra en sejr på 6-3, som også ville have udløst alle tre bonuspoint. Nu måtte VEB nøjes med ét bonuspoint, mens TSS tjente to – samlet 7-5 til vestsjællænderne.

VEB’s fire sejre faldt i første mixeddouble, hvor Cheryl Seinen/Robin Tabeling vandt 21/16, 21/19.

I anden herresingle sejrede Victor Svendsen 21/13, 21/17 over Felix Burestedt. Svenskeren har ofte været VEB-spillerens onde ånd, så det var en dejlig sejr.

Lasse Mølhede/Julien Maio sørgede for VEB’s tredje sejr i første herredouble. De slog Frederik Søgaard/Ties van der Lecq med 21/15, 21/17. Dermed fulgte VEB-parret flot op på sidste uges uventede sejr mod Højbjerg/Via Biler.

I aftenens sidste kamp vandt Magnus Johannesen 21/18, 21/19 over Nhat Nguyen i første herresingle. Stærkt af den unge VEB-spiller igen at holde hovedet kold i en nøglekamp.

VEB har gjort rent bord i samtlige 10 herresingler i denne sæson.

Det var meget tæt på, at VEB snuppede sejren lige på den anden side af Storebæltsbroen. I anden damesingle rystede Frederikke Østergaard verdensranglistens nr. 82, Rachael Darragh, men den 19-årige VEB-spiller tabte desværre 21/15, 19/21, 19/21 i en kamp, hvor den irske spiller fik lov til at trække tiden i tredje sæt, selv om hun havde fået en henstilling af dommeren.

I anden herredouble førte Robin Tabeling/Victor Svendsen 10/4 i tredje sæt, men VEB-parret tabte 21/23, 21/10, 20/22 til Joel Hansson/Melker Zickerman Bexell. Det var en kamp, som VEB havde kalkuleret med at vinde.

VEB var uden Kirsty Gilmour, så ukraineren Polina Buhrova kom i menneskehænder mod Danmarks bedste, Mia Blichfeldt. 11/21, 11/21 tabte VEB-spilleren. Hun var også skiftet ind i damedoublen med Debora Jille, men de tabte 14/21, 15/21.

Debora Jille tabte også anden mixeddouble med Julien Maio. De blev slået 17/21, 18/21 af Natasja Anthonisen/Frederik Søgaard.

Efter fem af i alt ni runder ligger VEB på tredjepladsen med 40 point. Skovshoved topper Badmintonligaen med 43 point foran Højbjerg/Via Biler med 42 point. Team Skælskør-Slagelse ligger nr. fire med 35 point.

VEB skal først i aktion igen tirsdag 7. november ude mod Skovshoved. Torsdag 9. november kommer Hvidovres oprykkere på besøg i Skagen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Marginalerne mod VEB på Sjælland – tabte 4-5 i DM-revanchen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER