Indlæg: Når krybben er tom, så bides…

Indlæg: Når krybben er tom, så bides…

4. oktober 2023 - kl. 7:53 - af

Centraladministrationen i landet – regeringen, har ”søsat” en kampagne mod administration i en hver form, lige fra benævnelsen administrativ medarbejder til konsulent, for det er lig med unødvendigt bureaukrati. Det er jo som at smide perler for svin!

Der er administrative medarbejdere ansat i regioner, kommuner og da ikke mindst staten, som i øvrigt opruster, hvorfor?

Danmark er et velfærdssamfund, lidt endnu – og samfundet styres af lovgivere/politikere, en regering som sætter rammen, ikke mindst via den forkætrede budgetlov. Siden nullerne med Fogh og skattestoppet, som kører endnu – er samfundet styret mere af kontrol, stramme budgetter og knap så meget tillid.

Nyeste og klareste eksempel på det, var sygehusfadæsen i Region Midtjylland og regeringens løsning “vi nedsætter et kontrolorgan”

Folketinget vedtager love med en række rettigheder til borgerne og krav til kommuner og regioner jf. forvaltningsloven. Sådan skal det være!

Borgerne har en række forventninger til kommunen, ligeledes til Frederikshavn Kommune. Det kan være ældrepleje, børnepasning, hullede veje, skoler, kunst, idrætsfaciliteter, bibliotek, bosætning, byggesagsbehandling til private/erhverv, planlægning af kørsel i ældreplejen, børn til og fra skole – hele Jobcenterindsatsen og en række andre områder.

Fælles for dem alle er, at der på en eller anden facon indgår administration, lige fra kommunaldirektør til den administrative medarbejder.

Hvor mange henvendelser er der fra borgere hver dag i Frederikshavn Kommune, lige fra klager til ønske om pasning af børn eller ældre? Jeg ved der er ufatteligt mange, og er én af dem, en klage/begæring om agtindsigt, til afdelingsleder, chef, direktør eller vores meget aktive borgmester, der velvilligt tager imod – så starter en kæmpeproces jf. lovgivning og det er god forvaltningsskik med et svar senest efter 7 dage.

Der er rigtig meget administration og sagsbehandling når der klages over kommunen, Lige fra modtagelse, journalisering, svar og handling. Involveres borgmesteren, såfremt klager ikke får ret, så starter der en ny proces. Med knap 60.000 borgere med krav og forventning til deres kommunes serviceniveau, så er der et konstant flow af sager.

Andre administrative opgaver som for eksempel, henvendelser fra diverse styrelser og ministerier med retningslinjer, cirkulærer og ny lovgivning og kontrol, gør at vi ikke oplever at få færre opgaver – tværtimod.

Så kommer vi til regnestykket og her skal alt jo gøres op i bedste og dårligste, billigste eller dyreste kommune, sådan er det jo.

Kan alle kommuner sammenlignes også på administration, ja må vi forstå – for det kan man læse af diverse KL-rapporter, NEJ siger jeg bare – der er mange forskellige konti i en kommune, nogle medarbejdere er ansat på konto 6 under økonomiudvalget og er såkaldte administrative ansatte, men der kan være ansatte på alverdens andre konti og det kan i princippet være lige så forskelligt som antallet af kommuner!

I Frederikshavn Kommune bliver det sparet hvert år, også på konsulenter og administration og andelen af de 600 mio. som regeringen har pålagt kommunerne at spare, beløber sig til 6 mio. i 2024 i Frederikshavn Kommune, tallet stiger for hvert år og det gør ”egne besparelser” også. Så der er ingen administration der er friholdt!

Det kommer til at gøre ondt, også på serviceniveau og den forventning borgerne har til Frederikshavn Kommune. Hvis nogen foregøgles, at alt kan køre automatisk i fremtiden og borgerne selv kan klare det hele, så tro om igen, det viser historien.

Krybben er …” nej den er ej – det har regeringen valgt den er, fordi de hellere vil smøre skattelettelser ud.

Apropos historien: For år tilbage blev nærmest alle lægesekretærer fyret for alt kunne automatiseres og så kunne lægen/sygeplejersken klare det hele selv – næsten alle lægesekretærer er genansat. Hvordan er det gået med Skat nu 14 år efter 7000 blev fyret, siger det bare. Alt i velfærdssamfundet er hinandens forudsætninger!

Skal vi nu ikke lade hver faggruppe passe deres arbejde og uden at nogen skal udskammes og bruges som malkekvæg, på en meget billig baggrund.

Administrativ ansatte er limen, der gør at andre faggrupper – kan passe det arbejde de er uddannet til.

Stop hetzen!

På vegne af HK Klubben Frederikshavn

Jesper Øgaard Andreasen
Fælledstillidsrepræsentant

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Indlæg: Når krybben er tom, så bides…' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger