Ole Rørbæk Jensen(S): At ville være sig selv, kommer med en pris

2. oktober 2023 - kl. 10:39 - af Henrik Christensen (web-redaktør)

Der er god stemning, når, man træder ind i det socialpsykiatriske  støttecenter i Clasens Gård  i Sæby med udsigt til Clasens Have ved Sæby Å.
Det er det socialpsykiatriske støttecenter, jeg kender bedst, fordi jeg bor i Sæby.
Men jeg oplever det samme, når jeg har besøgt støttecentrene i Frederikshavn på Kalkværksvej og i det gamle sygehus i Skagen.

Støttecentrene har gennemgået forandringer de senere år, fordi økonomien er blevet mindre. Der skulle tænkes alternative løsninger, så vi fortsat kan have kvalitet for vores borgere med psykisk sårbarhed.’
En borger spurgte på det seneste byrådsmøde , om vi arbejder med konsekvens. Det gør vi. For borgere med psykisk sårbarhed betyder nærhed og tilgængelighed meget. Både fagligt og politisk er det vigtigt, at vi har vores tilbud geografisk spredt. Derfor har vi socialpsykiatriske støttecentre i Sæby, Frederikshavn og Skagen. Det prioriterer vi som udvalg.

Vores medarbejdere arbejder med afsæt i aktuelt bedste viden, altså hvilke faglige metoder(anbefalet af Socialstyrelsen), der bedst  hjælper og understøtter mennesker med psykisk sårbarhed og lidelser for, at de kan have et godt liv  og for at forebygge indlæggelser.
Det gør medarbejderne kompetent, dygtigt og engageret.
Hvert år er det en bunden opgave for fagudvalgene at reducere deres budgetter med 1 %.
Social-og Sundhedsudvalgets opgave var at finde besparelser for 11,8 mill. kr. til budget .2024.

Det mindre budget stiller vedvarende krav til ledelsen og medarbejderne om at nytænke indsatser, så vi hele tiden har fokus på, hvordan vi opnår størst værdi for borgerne med det budget, vi har. Det er svært og til tider frustrerende. Medarbejderne læner sig ind i opgaven. Med deres faglighed findes løsninger. Det har jeg den største respekt for.

Bådes borgere og medarbejdere oplever, at vi ikke kan gøre det samme år efter år, men at vi må gøre noget andet. Det gør vi bedst, når vi gør det sammen. Jeg kan godt forstå, at brugerne af Fontænehuset føler sig ramte. For her er det også meningsfuldt at komme og være en del af et fællesskab. Helt bestemt.

Desværre oplever jeg, at Fontænehuset bestyrelse og ledelse mest af alt har øje for sig selv. Jeg er ked af at sige det, men den massive  strategi op mod budgettes vedtagelse kræver altså lidt modspil nu for at få balancerne på plads.
Det handler om den kommunale bevilling.
Fontænehuset vil kæmpe for sin egen bevilling og ikke om, hvad vi kan gøre i fællesskab med fokus på sårbare borgeres behov for fællesskab. År tilbage da der også var fokus på den kommunale bevilling til Fontænehuset, var der en dialog med Fontænehusets leder og bestyrelsen om vejen til et tættere samarbejde, ex. ved at reducere på ledelse og administration i Fontænehuset. I praksis ville det betyde, at Huset kom under samme ledelse som socialpsykiatrien. Dette ville stadig skabe rum for, at huset på Skansevej kunne bruges som et hus, hvor borgerne kan indgå i et arbejdsfællesskab. Det blev afvist af Fontænehuset og bestyrelsens repræsentant.

I forbindelse med udarbejdelsen af det administrative budget har ledelsen i Frederikshavn Kommune haft et møde med lederen af Fontænehuset for at fortælle om baggrunden for reduktionsforslaget, men også for at have en dialog om, hvad der kunne være af alternativer.
Lederen blev opfordret til at tænke over alternativer og til at komme tilbage. Dette er ikke sket !

Mit budskab til Fontænehusets bestyrelse er, at når man vil så meget selv og slå hegn om et princip om at være et Fontænehus, så kommer det med en pris. Så må man selv finde finansiering. Jeg tror på, at samarbejde og nytænkning fremfor et princip om at være sig selv er kimen til de gode løsninger for borgerne. Det er nødvendigt at læne sig ind i løsninger. Det har vi altså ikke set.