Silas Rytter går efter U25-sejren ved Night Race

Foto: Grippo

Silas Rytter går efter U25-sejren ved Night Race

13. september 2023 - kl. 0:43 - af

Den nordjyske TCR-kører satser på endnu et topresultat, når TCR Denmark kører næstsidste afdeling af mesterskabet ved Night Race på Padborg Park.

Lørdag aften kører TCR-feltet på banen og afvikler weekendens løb mens solen går ned over den sønderjyske racerbane. Silas Rytter har allerede en del erfaring fra banen, men alligevel glæder han sig til at se den i et nyt lys:

– Jeg håber, at min erfaring med banen kan komme til min fordel, men jeg tror til gengæld at meget kan ændre sig, når solen er ved at gå ned og mørket falder på – det kan godt give nogle helt nye udfordringer, siger Silas Rytter, som sammen med Insight Racing har hentet flere topresultater i U25-mesterskabet.

I denne weekend er ambitionen at hente så mange point som overhovedet muligt til kampen om U25-titlen. Inden afgang mod Padborg Park er Silas på andenpladsen med 18 point op til den førende. Der er stadig mulighed for at vinde mesterskabet, men det vil kræve en solid indsats i årets sidste to løb:

– Jeg tror kun, det er muligt, hvis jeg går benhårdt efter at være bedste U25-kører i alle løb. Der bliver i hvert fald ikke plads til fejl eller tekniske problemer, så jeg er glad for at have drengene fra Insight Racing bag mig, siger Silas Rytter.

Lørdagens løb i TCR Denmark kan ses live på DR2 og DRTV.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Silas Rytter går efter U25-sejren ved Night Race' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER