Nye kunder præger halvårsregnskab positivt

Nye kunder præger halvårsregnskab positivt

2. august 2023 - kl. 9:00 - af

Nordjyske Bank har i dag offentliggjort sit regnskab for 1. halvår 2023. Regnskabet viser en fortsat høj kundetilgang og en vækst i udlån og indlån på henholdsvis 7% og 10%. Samtidig betyder en robust økonomi blandt nordjyderne og nordjyske virksomheder, at banken ikke taber penge på nedskrivninger.

Nordjyske Bank, der er en del af Ringkjøbing Landbobank, har i dag offentliggjort sit regnskab for 1. halvår 2023. Banken oplever fortsat høj vækst og har aldrig haft flere kunder end nu. Det betyder blandt andet, at indlån er steget med ikke mindre end 10,1% de seneste 12 måneder og nu for første gang har rundet 50 mia. kr. Bankens udlån er i samme periode steget med 7,1% og lyder nu på knap 50 mia. kr.:

– Vi er meget tilfredse med den store tilgang af kunder, som vi fortsat oplever i banken. Vi har aktuelt fået henholdsvis en første- og en tredjeplads i Voxmeters Image- & Omdømmeanalyse, hvor 39.000 danskere har været med til at kåre landets bedste banker, og det har selvsagt en betydning, når nordjyderne enten starter som kunde eller skifter bank, siger bankdirektør Claus Andersen fra Nordjyske Bank og fortsætter:

– Men vi forholder os også ydmygt til den vækst, vi har oplevet de seneste år. Derfor ansætter vi nye medarbejdere og investerer i nye it-løsninger, og vi har et klart mål om at bibeholde vores høje kundetilfredshed.

Claus Andersen siger uddybende, at det generelt er de stigende renter på realkreditlån og banklån, som sætter sit præg på kundernes økonomi i øjeblikket. Danmarks Nationalbank har senest igen i sidste uge hævet renten, og den samlede rentestigning lyder nu på 3,95% fordelt på ni rentestigninger siden juli 2022.

– Vi oplever generelt, at nordjydernes økonomi er robust, og at rentestigningerne kan absorberes. Men det er klart, at den nordjyske økonomi ikke er immun overfor de stigende omkostninger, og at der i mange tilfælde skal prioriteres anderledes. Det vigtigste lige nu er dog, at vi fortsat har en høj beskæftigelse, da det er med til at holde hånden under nordjydernes økonomi, pointerer han.

Den stigende rente betyder, at danske og udenlandske banker nu for første gang i mange år kan opnå en indtægt på kundernes indlån. Men den stigende renter kommer også kunderne til gavn. Nordjyske Bank har nemlig introduceret en højrentekonto med mulighed for en indlånsrente på op til 2,75%, og den mulighed er der allerede mange nordjyder og nordjyske virksomheder, der har benyttet sig af. Højrentekontoen står i skarp kontrast til den negative rente på indlån, som kunderne oplevede for bare 12 måneder siden.

De stigende indtægter og en omkostningsstigning på 8% betyder, at bankens basisresultat lander på 1.324 mio. kr. Resultat efter skat bliver på 980 mio. kr. mod 707 mio. kr. året før. Bundlinjen skal ses i sammenhæng med nedskrivningerne, som fortsat ligger på et rekordlavt niveau. Kreditkvaliteten er nemlig så god, at nedskrivningerne for 1. halvår 2023 kun lyder på 1 mio. kr.:

– Vi er meget tilfredse med udviklingen i banken – både hvad angår tilgang af nye kunder og den heraf følgende vækst, og hvad angår kundernes robuste økonomi. Vi kniber os lidt i armen, når vi kigger på nedskrivningerne, men sigtbarheden er fortsat lav, og vi har en klar forventning om, at nedskrivningerne kommer til at stige. Derfor bibeholder vi en buffer til fremtidige nedskrivninger i form af et ledelsesmæssigt skøn på 843 mio. kr., forklarer Claus Andersen.

Bankens samlede forventninger til 2023 bliver med afslutning af 1. halvår 2023 præciseret til toppen af de udmeldte intervaller på 2.300-2.650 mio. kr. i basisresultat og et resultat efter skat i intervallet 1.700-2.000 mio. kr.

NØGLETAL efter 1. halvår 2023

(mio. kr.)

H1

2023

H1

2022

2022 2021 2020 2019
Basisindtjening i alt 1.796 1.358 2.862 2.433 2.179 2.116
Samlede udgifter og afskrivninger 471 436 891 817 788 805
Basisresultat før nedskrivninger på udlån 1.325 922 1.971 1.616 1.391 1.311
Nedskrivninger på udlån m.v. -1 -2 -2 -68 -223 -100
Basisresultat 1.324 920 1.969 1.548 1.168 1.211
Beholdningsresultat m.v. -28 -19 -69 +7 -9 +49
Skat 306 184 385 309 224 267
Resultat efter skat 980 707 1.495 1.229 920 978

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nye kunder præger halvårsregnskab positivt' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger