
Tyveri: Kød eventyr for 2 mænd sluttede i Sæby
28. juli 2023 - kl. 11:04 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En patrulje fra Nordjyllands Politi blev torsdag klokken 15.30 kaldt til Meny i Sæby, da der var stjålet kødvarer i butikken.
Da patruljen ankommer til stedet, sigter de en 35-årig mand fra Randers for at have stjålet kød for 600 kroner, hvilket manden erkendte.
Da manden kører fra stedet i sin bil, står patruljen med en mistanke om, at der er mere i det, end det han allerede er sigtet for.
Patruljen eftersætter derfor bilen manden og en kammerat er kørende i, og det lykkes dem at få dem standset ved motorvejen E45 i sydgående retning.
I bilen finder patruljen kødvarer der er stjålet i Sæby, Hjallerup, Dronninglund og Agersted, for samlet mere end 10.000 kr.
Begge mænd erkender forholdene om henholdsvis butikstyveri og medvirken til butikstyveri.
Men her slutter det ikke, for føreren af bilen, en 26-årig mand, virker påvirket, hvorfor han får foretaget en test med narkometer.
Testen gav udslag og den 26-årige mand blev derfor sigtet og anholdt, ligesom han fik udtaget en blodprøve.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Tyveri: Kød eventyr for 2 mænd sluttede i Sæby' til en bekendt