Lukningen af Circle K i Sæby fremrykkes
17. juli 2023 - kl. 8:32 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Som vi tidligere har skrevet på avisen, har Circle K valgt at lukke ialt fire stationer i Nordjylland, senest 1. oktober 2023, heriblandt stationen på Aalborgvej i Sæby.
Den dato er nu fremrykket til søndag d. 30. juli, oplyser stationens bestyrer Henrik Pedersen.
Han er netop taget på velfortjent sommerferie, inden hans jobmæssige rejse fortsætter på Circle K i Danmarksgade i Frederikshavn.
– jeg har været utrolig glad for at være i Sæby og vil gerne sige tak for alle de dejlige stunder og jeg håber da at se nogle af ”mine” kunder i Frederikshavn, slutter Henrik Pedersen.
Det vil stadig være muligt at tanke brændstof på stationen, ligesom vaskehallen vil blive bevaret. Kunderne kan fortsat tanke med de kort de bruger i dag, oplyses det til SaebyAvis.dk.
Stationen i Sæby blev i 2022 kåret til årets butik, men det ændre ikke ved, at det snart er slut.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Lukningen af Circle K i Sæby fremrykkes' til en bekendt