Flere børnehaver deltog i Sjov i Thorshøj

Flere børnehaver deltog i Sjov i Thorshøj

5. juli 2023 - kl. 1:12 - af

I et fantastisk samarbejde mellem Thorshøj Idrætsbørnehus, Try-Thorshøj Boldklub og Thorshøj Borgerforening blev “Sjov i Thorshøj” afholdt tirsdag d. 27. juni. Et event hvor Thorshøj Idrætsbørnehus havde inviteret andre børnehaver til at deltage i en dag med aktiviteter, leg og samvær. Til arrangementet deltog Bødkergården i Østervrå og Hørby Børnehus.

Daglig leder, Kim Skriver, fortæller: ”Vi har længe snakket om at det kunne være sjovt at invitere nogle børnehaver til et event hos os. Vi har pladsen til det – fodboldbaner lige udenfor døren, en gymnastiksal i tilfælde af regn, et stort telt til at spise madpakker i.”

Hele dagen var præget af idræt, aktiviteter og et stærkt fællesskab, hvilket harmonerer perfekt med Thorshøj Idrætsbørnehuses værdier og visioner.

Blandt de engagerede deltagere var byens seniorer, der normalt træner crossfit hver tirsdag og torsdag. De valgte at holde fri fra deres træning for at hjælpe til med Sjov i Thorshøj. Nogle seniorer bagte boller til alle børn, andre hjalp til ved aktiviteterne på boldbanerne.

”Det er ingen hemmelighed, at Thorshøj er gode til at stå sammen, så da vi startede med at snakke om ’Sjov i Thorshøj’ gik der ikke lang tid, før vi havde byens foreningernes og øvrige ildsjæles opbakning – og 1-2-3 så havde vi slush ice maskiner til rådighed og vigtigst af alt folk der ville bage og hjælpe til og med aktiviteter.”

Deltagerne blev underholdt med forskellige aktiviteter i løbet af dagen. Børnene kunne blandt andet grave efter guld, lege med kæmpe sæbebobler, deltage i sækkevæddeløb, støvlekast og andre aktiviteter på sportspladsen. Derudover var der ansigtsmaling og tatoveringer til børnene, som faldt i god jord hos børnene.

Kim udtrykker sin glæde og håb om, at Sjov i Thorshøj kan blive en årlig tradition, der tiltrækker endnu flere børnehuse i fremtiden.

”Jeg mener, at der er et solidt fundament for at afholde ’Sjov i Thorshøj’ fremover. Nu har vi haft vores ’generalprøve’ med Bødkergården og Hørby Børnehus som såkaldte ’forsøgskaniner’, og nu skal vi evaluere på, hvad der var godt, og hvad der evt. kan forbedres til næste år.” siger Kim.

Sjov i Thorshøj skaber ikke kun glæde og underholdning for børnene, men er også med til at styrke båndene mellem Thorshøj og andre lokale børnehaver. Dagen har vist, hvor vigtigt fællesskab og idræt er, og Thorshøj Idrætsbørnehus håber, at alle har nydt at ”komme lidt hjemmefra”.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flere børnehaver deltog i Sjov i Thorshøj' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger