Sommerglæder i Sæby Kirke

Sommerglæder i Sæby Kirke

25. juni 2023 - kl. 17:45 - af

Sæby Kirke indbyder til en særdeles aktiv sommer med mange arrangementer hele sommeren igennem. Alle er velkomne til musik i sommernatten, andagter, kaffe, gudstjenester, aftenmeditationer, rundvisninger og en stille stund i det smukke rum.

Andagt med kaffe

Hver onsdag kl. 9.30 er der normalt andagt i kirken. I løbet af sommeren udvides dette arrangement til også at indbefatte efterfølgende kaffe/te og rundstykker i Mariehuset. Det vil være en hyggestund sammen med mulighed for sang. Det foregår den 5. juli, den 19. juli og den 2. august og begynder i kirken.

Musik i sommernatten

I de lyse aftner spilles flaget traditionen tro ned på havnen i Sæby. Søndage i juli vil Sæby Kirke efterfølgende danne rammen om en stemningsfuld koncert af en halv times varighed. Søndag den 16. juli vil organist Søren Rasmussen og fløjtenist Line Marie Gaaei Jensen spille. Søndag den 23. juli medvirker kirkens organist Henrik Strøm og trompetist Frank Hejslet. Søndag den 30. juli vil organist Solveig B. Særkjær og sopran Marianne Heuer spille og synge.

Søndag den 6. august er sommerferiens sidste flagnedspilning. Her indledes aftenen i Sæby Kirke kl. 19.15 med aftensang. Det er efter koncerten på havnen og inden flaget spilles ned.

Rundvisninger

Alle torsdage i juli måned er der rundvisning i kirken med fortælling om den smukke gamle kirke og dens pragtfulde udsmykning med kalkmalerier. Det foregår torsdage den 6. juli, den 13. juli, den 20. juli og den 27. juli alle dage kl. 11.

Aftenmeditationer

Flere torsdage er der mulighed for at deltage i aftenmeditation efter flagnedspilningen. Kl. 21.30 vil der den 13. juli, den 27. juli og den 10.august være en 40 minutters meditationsgudstjeneste med musik, sang, bibeltekster og tid til eftertanke. Det varer ca. 40 minutter.

Og hver eneste søndag er der Gudstjeneste i Sæby Kirke kl. 10 efterfulgt af kirkekaffe. Søndag den 9. juli indsættes Sæby Kirkes nye præst af provst Peter Jessen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sommerglæder i Sæby Kirke' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger