Lyngså Boldklub cyklede sig til 101.904 kr

Foto: Henrik Pedersen

Lyngså Boldklub cyklede sig til 101.904 kr

19. juni 2023 - kl. 14:41 - af

Lørdag den 17. juni afholdt Lyngså Boldklub igen deres årlige cykelsponsorløb, hvor 15 ryttere cyklede sponsorpenge ind til foreningen i stegende varme. Varmen var dog ingen hindring for at der blev cyklet mange kilometer, idet Jens Nørbak cyklede hele 36,75 kilometer, som var dagens rekord. Løbets ældste rytter var Ole Hansen på 72 år, og den yngste rytter var Malou Madsen på blot 5 år.

Det var med meget stor glæde og ydmyghed, at formand René Madsen, som også selv cyklede, efter løbet kunne offentliggøre et resultat på ikke mindre end 101.904 kr. Det var en kæmpe overraskelse for alle, at man fik cyklet så stort et beløb ind. Lyngså Boldklubs formand, René Madsen havde to måneder før cykelløbet udtalt at han ikke forventede at man kom ret meget op over 60.000 kroner, men som rytterne begyndte at samle sponsorater ind, opjusterede formanden sine forventninger til 70.000 kroner, men at man så ender ud med at cykle mere end hundredtusind ind, er jo helt vildt. Casper Schrøder cyklede flest penge ind, faktisk tæt på en tredjedel af det samlede beløb, hvilket også er helt vildt.

Løbet blev vanen tro truttet i gang af Stensnæs jagthornsblæsere efterfulgt af et kanonskud. Efter løbet blev der solgt helstegt pattegris med tilbehør, pølser, øl, vin, vand mm på pladsen. Under selve løbet var der ca. 70-80 tilskuere på pladsen, og til spisningen efterfølgende var der ca. 50 gæster, hvilket også gav en god omsætning til klubben på salget.

– Tusind tak til samtlige der har sponsoreret én eller flere af vores ryttere. Tak til alle frivillige som har givet en hånd med, og tak til alle rytterne. Det er en stor fornøjelse at hver gang der skal stilles op til et arrangement, og pilles ned igen, så møder der trofast en skare op på 9-10 mand, som knokler for at klubben kan afvikle deres arrangementer, foreningen skylder denne trofaste skare samt øvrige frivillige, den allerstørste tak, udtaler formanden.

Næste arrangement er Lyngså Landliggerfest i uge 33, følg boldklubbens facebookside, eller hjemmeside, hvor der løbende vil blive slået op om kommende arrangementer.

– Nu vil vi nyde en god lang sommerferie og vi ønsker alle vores sponsorer, frivillige og øvrige samarbejdspartnere en rigtig god sommer, slutter formand René Madsen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lyngså Boldklub cyklede sig til 101.904 kr' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger