Frederikshavn Kommune får ny centerchef for Skole, Klub og Ungdomsskole

Frederikshavn Kommune får ny centerchef for Skole, Klub og Ungdomsskole

14. juni 2023 - kl. 11:14 - af

Gitte Scheuer Andersen er den nye centerchef, som skal sikre forankring og fremdrift i det nye Center for Skole, Klub og Ungdomsskole.

Gitte Scheuer Andersen bliver chef for Center for Skole, Klub og Ungdomsskole i Frederikshavn Kommune. Hun har i de seneste seks år været skoleleder i Aalborg Kommune og har i alt 16 års erfaring som leder i kommunalt regi. Den nye centerchef har erfaring med skoleledelse fra både det almene og specialiserede område og har en diplomuddannelse i ledelse samt en master i ledelse og organisationspsykologi.

Fra 1. august 2023 får Gitte Scheuer Andersen ansvaret for at sikre fælles retning og forankring af det nye Center for Skole, Klub og Ungdomsskole.

– Jeg glæder mig til de mange nye og spændende opgaver, der venter forude, og til at lære Frederikshavn Kommune bedre at kende. Jeg vil gå både ambitiøst og ydmygt ind i jobbet som chef for Center for Skole, Klub og Ungdomsskole, og bemærker at vi i det nye center har store opgaver foran os, men at der også er et stort potentiale omkring den fælles opgave med at skabe et trygt, udviklende og meningsfyldt børne/ungeliv, siger Gitte Scheuer Andersen.

Efter sommerferien skifter Frederikshavn Kommune fra distriktsledelse af flere skoler til en skoleleder på den enkelte skole. Samtidig flytter PPR fra Center fra Familie over i Center for Skole, Klub og Ungdomsskole. Det nye center omfatter i alt 10 folkeskoler, klubber, SSP, ungdomsskole, PPR og administration.

– Det er vigtigt, vi samtænker og udvikler i tværgående regi, og derfor kan skoler, PPR, Klub og Ungdomsskole i et positivt samspil bidrage til bl.a. kampen mod den stigende tendens til mistrivsel blandt børn og unge. Jeg ser frem til samarbejdet med kollegaer, politikere, medarbejdere, ledere og borgere om det igangværende arbejde med at skabe de bedste rammer for vores børn og unge i Frederikshavn Kommune, lyder det fra Gitte Scheuer Andersen.

Frederikshavn Kommune ser også frem til samarbejdet:

– Gitte kan bidrage med solid kommunal ledererfaring. Hun har mange års erfaring med at implementere politiske beslutninger indenfor skoleområdet. Der er mange opgaver, hvor hun kan sætte sine erfaring i spil. Dels 10 nye skoler, hvor ambitionen er lokal forankring samtidig med et fælles skolevæsen. Derudover at sikre, at PPR oplever sig som en del af det samme center, og at børn og unges fritid kommer mere i spil i forhold til, at flere børn og unge skal trives, siger Lone Becker Kjærgaard, direktør med ansvar for bl.a. Center for Skole, Klub og Ungdomsskole.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune får ny centerchef for Skole, Klub og Ungdomsskole' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2022 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger