
Dialogmøder mellem politikere, Ældreråd og Handicapråd
7. juni 2023 - kl. 8:52 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Social- og Sundhedsudvalget inviterer inden for kort tid repræsentanter for Ældrerådet og Handicaprådet til dialogmøder.
Ældrerådet står for tur mandag den 12. juni kl. 14.30 – 15.15 i byrådsloungen. Kl. 15,15 er det så Handicaprådets tur.
Social- og sundhedsudvalget ønsker en dialog med rådene med afsæt i 3 spørgsmål, som har betydning for udviklingen af social- og sundhedsområdet. Det sker ud fra følgende præmis: ”I fremtiden kan vi ikke gøre, det vi gør i dag. Der er brug for forventningsafstemning og nytænkning.”
Mødernes indhold uddybes yderligere med disse underpunkter: ”Hvordan forventningsafstemmer vi bedst med borgerne, når der ikke kan leveres det serviceniveau, som vi har i dag? Hvordan ser I samarbejdet med civilsamfundet og de pårørende. Hvad er vigtige opmærksomheder?
Hvilke områder ser I, at de pårørende og civilsamfundet har særlige muligheder? Hvordan ser I mulighederne for i højere grad at benytte velfærdsteknologiske og digitale muligheder?”
I dialogmøderne deltager fra Handicaprådet Aksel Jensen, Dorthe Smidt, Gurli Bechmann Nielsen, Ulla Verner. Ældrerådet vil være repræsenteret ved Hanne Andersen, Karl Aage Brasted, Alice Eriksen, Dorte Kruse Vestergaard, Kaj Mathiassen, Chris Sørensen, Kim Larsen samt Conny Fredborg.
Tekst: Per Rye
En kommentar til “Dialogmøder mellem politikere, Ældreråd og Handicapråd” under annoncerne.
Ældrerådet har efterfølgende med beklagelse meldt fra til det påtænkte dialogmøde.